aug 012011
 

  • Jeg trænger til en tur helt derned, hvor jeg blot bliver en stille tut, der putter sig ind til sin Chef bagefter.
  • Jeg trænger til at blive brugt – kort sagt mærke smerten danse sig igennem min krop.
  • Jeg trænger til at nyde mærkerne fra Chefens brug af mig.
  • Jeg trænger til, at min tøsepopo er øm og hævet efter, at Chefen har ladet pisken masserer den.
  • Jeg trænger til, at Chefens bid i min nakke forvandler sig til gåsehud i hele min krop
  • Jeg trænger til at tilbede min Chef.
  • Jeg trænger til, at Chefen giver mig en lussing  – så jeg nemt finder min plads

Sagt med andre ord – tut er trængende!

 

apr 052011
 

I de her dage er det 2 år siden, at Chefen lod min krop brændemærke. Et smukt A bryder min højre balde. På en måde føles det som at komme hjem – en følelse af at være ejet fuldstændigt. Nogle vil sige, at det blot er en kropsudsmykning, men for mig er det mere end det. Der lægger mange følelser og tanker bag det brændemærke. Jeg kan stadig få tårer i øjnene af lykke, når jeg tænker tilbage på den dag. Det betyder meget for mig.

Der var intet rituelt over det – vi er ikke til opstillede mystiske ritualer og seancer. Smukt, rent og kærligt er de ord, der bedst kan beskrive mærkningen. Ja, jeg var selvfølgelig nervøs, men slet ikke i tvivl om, at jeg ville gennemføre mærkningen. Jeg blev blidt holdt af min Chefs stærke arme, der kærtegnede min nakke og ryg, imens jernet ramte min krop.

Mærket vil jeg aldrig kunne løbe fra – jeg vil ikke kunne løbe eller frasige mig hans ejerskab over mig. Jeg skrev før, at det måde føles som at komme hjem. Det skal forstås på den måde, at jeg stort set altid har længtes efter et seriøst ejerskab. Ikke et for sjov game, hvor man er lige i hverdagen. Jeg vil den ægte dominans – og han må aldrig give slip på dominansen. Det skal være hans personlighed, og forekomme ham naturligt at holde tøs. Først der vil jeg kunne give mig hen – lade mig føre i den retning, han ønsker for mig. Derfor er jeg kommet hjem, i og med Chefen har gjort mig til hans ejendom.

Jeg er kommet langt i min underkastelse, og tingene er nemmere nu end for blot nogle år siden. Jeg accepterer, Chefens valg for mig. Jeg er hellere ikke bange mere – ikke at jeg har været skrækslagen eller lignende. Men det kan være en stor mundfuld at lade sig styre af et andet menneske. At frasige sig rettigheden til selv at kunne bestemme. Det vil være en fejl at vurdere mig til at være et svagt menneske, hvilket nogle måske vil gøre ud fra min blog. Jeg har mine meninger og holdninger – jeg ytrer dem også gerne, men i sidste ende vælger jeg at følge det, Chefen mener er bedst for mig. Hvorfor vil nogen sikkert spørge? Fordi jeg kan og vil, vil jeg sikkert svare. Jeg har lysten til at leve på den her måde – til at være ejet med alt, hvad det indebærer – for nej det er ikke altid en dans på roser, hvor de perverse oplevelser blomstrer som en velplejet have midt på sommeren. Der er medgang og modgang ligesom i almindelige forhold.

Et 24/7 forhold skal plejes og passes ligesom alt andet i vores liv. Men lysten og viljen er nu de vigtigste ingredienser for succes. Jeg havde lysten og viljen til at blive mærket som slavetøs. Chefen har lysten og viljen til at føre mig sikkert i den retning, han ønsker for mig. Jeg lader mig føre…

dec 102010
 

Jeg kan lide hans duft – det er en blanding af tryghed, liderlighed og begær. Vi er i det hele taget begge to optaget af hinandens dufte. Men der er også andre ting, der tænder mig.

Jeg kan lide at få Chefens sæd udover min krop. Først mærke varmen fra den, mærke hvordan han smører det udover min krop, som var det en dyr eksklusiv creme. Dernæst hvordan sæden klister sig fast til min tøsekrop. Jeg ved ikke, hvor jeg finder det frækt, men jeg kan lide at iagttage mig selv på den måde.

Jeg kan lide lugten og smagen af Chefen. Jeg kan lide følelsen og tanken om, at han har brugt mig for hans egen fornøjelses skyld. At jeg har været en genstand i hans behov for at tilfredsstille sig. Det handler aldrig om i mit hoved, at jeg skal tilfredsstilles – får jeg lov at komme, er det udelukkende styret af Chefen. Heldigvis kan Chefen godt lide at få mig til at komme – så bliver der nemlig plaskvådt i min tøsefisse.

Jeg ved, at jeg har nævnt det før, men jeg tænder, når Chefen tænder. Hvis jeg på nogen måder skulle prøve at sætte ord på min egen tænding – så må det være at være til rådighed for min Chef. At være hans ejendom, han kan gøre ved, hvad han ønsker og lyster i en given situation. Jeg kan både elske blidt eller hårdt og brutalt – dog tænder jeg mere på den sidst nævnte 😉

Jeg tænder på, når han ikke går på kompromis med hans ønsker til mig. Hvordan Chefen forlanger lydighed, underdanighed og ivrighed fra min side. Hvordan hans hænder vælger, hvordan jeg skal kunne trække mit vejr, mens han bruger mig. Hvordan han kræver min orgasme, når han ønsker det – nogle gange igen og igen.

Jeg kan lide at mærke bagefter, hvordan Chefen har brugt mig. Mærke ømheden i tøsefissen eller brysterne – betragte min krops mærker og mit brændemærke. Noget af den finest udsmykning kan være striber med spanskrøret, der er spredt ud over min krop.

Jeg kan lide at betragte, det brændemærke Chefen har valgt til hans ejendom – mig. De piercinger Chefen har valgt at udsmykke min krop med – i det hele taget tænder jeg på at blive tøsificeret efter Chefens ønsker.

tut

aug 102010
 

Egentlig troede jeg, at det skulle være en stille og rolig aften igår, men jeg tog heldigvis fejl. Fine striber fra spanskrøret bryder min tøserøv idag.

Chefen havde godt nok nævnt tidligere på dagen, at han ville slå min tøserøv med spanskrøret, så den ville få mærker, men jeg troede faktisk, at han havde glemt det igen.

Jeg var engang rigtig god til at få smæk – det er jeg desværre ikke så meget mere. Jeg ville ønske, at jeg kunne stå fin og stille og modtage de smæk, som Chefen helt fortjent tildeler mig. Men jeg er ikke helt ren i mine tøsetanker, for jeg kunne ikke så godt stå helt stille igår aftes. På et tidspunkt truede Chefen med at gå ud af rummet og efterlade mig, hvis jeg ikke tog mig sammen. Jeg vil ikke være en ubrugelig tøs – det er faktisk det værste i mine øjne. Tænk ikke at kunne gøre sin Chef tilfreds og glad som tøs. Heldigvis hjælper Chefen mig også til at blive bedre hele tiden, og jeg fik også næsten rettet ind til højre, og kunne næsten stå helt stille, når slagene fra spanskrøret ramte min tøserøv.

Chefen går ind for at smæk er smæk – og smæk gør ondt for at gøre bedre.

Det er lang tid siden, at jeg er blevet sådan helt zombieagtig i hovedet af smæk – men i går var den der. Det var ligesom, at alt andet blev ligegyldigt. Jeg er til for Chefen – og ikke mindst hans lyst. På et tidspunkt hiver Chefen mig i håret og helt ud på badeværelset. På knæ og med hænder bag på ryggen og med et tomt blik i øjnene, fylder han min tøsemund op med hans varme urin. Han beder mig om at synke og ikke spille en dråbe – jeg gør, som han siger. Smagen er salt, og væsken er varm, men jeg drikker med den største ivrighed gaven fra min Chef. Med smagen af urin i munden, hiver Chefen mig igen i håret og fører mig i soveværelset, hvor han vil bruge sin tøs igen.

Chefens pik er lækker og hård, og min tøsekrop længes efter den. Jeg finder en ekstra nydelse i smerten fra spanskrørets mærker, og de mange lussinger, jeg har fået i løbet af aftnen. Det er altsammen for at gøre mig bedre. Jeg stiller høje krav til mig selv som tøs – jeg vil være den bedste tøs for min Chef. Han skal ikke kunne gå ud og finde en tøs, der kan give ham bedre service og opvartning.

Efter et stykke tid, hvor Chefen har nydt tøsens krop og tøsekusse – stopper han og beder mig ligge i tøsestillingen. Tiggende som en lille tøs, der skriger på tilfredsstillelse ligger jeg på min ryg med spredte ben og tiggende hænder, åben mund og øjne – jeg er en villig og ivrig tøs, som jeg ligger der.

Chefens hjernevask har gjort tøsefissen helt våd og villig – jeg har opgivet at kontrollere den. Når Chefens hænder kræver tøsens orgasme, får han den frivilligt og let. Varm væske rammer min krop, da den første sprøjteorgasme vælter ind over mig, som en bølge på en strand. Min krop har svært ved at blive liggende i tøsestillingen, men Chefens stemme kræver det – og jeg retter ind. Igen kræver han min orgasme – og han får den serveret med det samme, villigt og ivrigt, som den liderlige tøs, jeg er.

Jeg har anmodet Chefen om nogle flere smæk, så jeg kan blive en bedre tøs, der kan stå helt stille og tomhjernet, som hun får besked på.

Chefen kan nemlig bedste lide lydige tøser.

apr 052010
 

Mit blik faldt på kalenderen idag – et år er gået siden jeg blev brændemærket. Alligevel står selve mærkningen af mig ganske klart i mine erinderinger. Chefen var meget opsat på at få mig mærket sidste forår, han mente, at tiden var inde. At jeg havde gjort mig fortjent til at være hans tøs, og han ikke ønskede, at jeg skulle gå rundt som en umærket tøs. Jeg havde jo allerede gået med mit halsbånd i et godt stykke tid, så det var nu ikke fordi, jeg følte mig som en herreløs hund eller tøs.

Jeg var meget afklaret med at skulle mærkes – noget jeg gerne ville, og ikke mindst for at vise Chefen, at jeg mener, at jeg er hans ejendom.

Selve mærkningen var smuk og ganske fri for underlige ritualer. Jeg kan stadig få tårer i øjnene, når jeg tænker tilbage på Chefen stærke hænder og arme, der holder mig, og hvordan han blidt kysser min nakke, imens jernet rører min hud. Det er et øjeblik, der står meget klart for mig – ren hengivenhed og kærlighed til min Chef fra mig.

Jeg kan godt lide at betragte mit brændemærke, især når jeg lige har været i bad. Arret er lettere rødt og står ligesom ud fra huden (billedet her på bloggen er over et halvt år gammelt, så det er lettere misvisende i farven). Flot – de andre brændemærker jeg har set, er blot blevet hvide og på niveau med den øvrige hud.

Jeg elsker, når Chefen hiver op i min kjole for at føle på min højre balle – for at se og mærke hans tøs.

jan 132010
 

De sidste stykke tid har jeg tænkt meget på mærkning – altså mærkning som slavetøs. Jeg vil nok sige, at jeg tænder på det – både før og efter. Men på en syret måde, og kun fordi det er Chefen. Tankerne omkring mærkning er gamle, men ingen har været værdige nok til at eje lille tut før ham. Ingen har fået den overgivelse eller kærlighed før ham.

Igår fandt Chefen min første tag (som et hunde/kattetegn) på gulvet, den var smuttet ud af en kurv. Et fint lille sølvfarvet hjerte med en lyserød sten i – på bagsiden står hans oplysninger. Den har siddet i min klitorisforhudspiercing, som et fint lille brugbart smykke. Det var en ren nydelse at have det på – sødt svinger det fra side til side, når man går. Tut husker altid sin plads, når hun bar smykket.

Desværre viste den første tag at indholde nikkel, så jeg fik store sår – øv. Heldigvis fik jeg en fin ny tag af Chefen, der var rund med et lille rundt sølvhjerte hjerte (se billede). Men suk alting holder åbenbart ikke evigt for efter et års tid gik den også i stykker. Så i øjeblikket er jeg tagløs 🙁

Den seneste tid har mine tanker kredset omkring en tatovering eller en ny tag. Jeg tror nogle gange, det er et behov for at vise ham, at det er her jeg hører til. Jeg er Chefens tøs, og jeg kan udsmykkes efter hans ønske. Flere gange om dagen betragter jeg mit brændemærke – jeg er stolt, og indeni ved jeg, at han er ligeså stolt. Ejerskabet sidder som sådan ikke i mærket, det er symbolsk – min hengivenhed og overgivelse har han fra mit hjerte.

Tanker omkring brændemærkning har tit strejfet mine tanker, før jeg blev mærket. Tankerne har både været fortryllende, drømmende, frygtindgydende, beundrende og fyldt med tanker omkring det endnu ukendte for mig. Jeg har aldrig været i tvivl om, at brændmærkning ville være det eneste rigtige for en ægte slavetøs. En måde aldrig at kunne løbe fra sit ejerskab og et signal til omverden, at denne tøs er ejet.

Et permanent og blivende ejerskabsmærke – og en måde for en tøs at vise sin kærlighed på.

nov 222009
 

Brændemærket

Jeg er alene hjemme for tiden – Chefen er ude og rejse igen. Sådan en lørdag aften savner jeg at ligge på min tøseplads ved Chefens side i sofaen. Nøgen eller med en let silke underkjole, som han har hævet lidt op, så mine balder blottes. Ved han nyder at betragte hans brændemærke på min røv  – mærke overgangen i huden, og roligt tegne et A med fingeren. Det er en dejlig følelse at ligge der, mens han betragter og aer mig lidt. Jeg er helt rolig, og nyder blot at være hans ejendom.

Det er stunder som disse, der gør det dejligt at være tøs – vel og mærke hans tøs. Jeg ved, han passer på mig.

Nogle gange udfordrer han mig eller sætter mig på en prøve – men kun for at gøre mig bedre. Jeg bliver ofte overrasket over hans samlet overblik over, hvad han ønsker fra og af mig. Jeg har lært ikke at tænke over det, det er hans ansvar at ridse vejene op for mig i mit tøseliv, og min opgave at adlyde og følge dem. Jeg ved, det er bedst sådan – jeg sætter ikke længere spørgsmålstegn ved det. Hvis jeg har et snært af “det her er ikke rigtigt”, så spørger jeg simpelthen min Chef, og ret ofte får jeg et svar, der giver mening, således jeg kan følge hans ønske. Oftest har jeg bare ikke kunnet se, hvor Chefen ville have mig hen, eller hvad det skulle gøre godt for. Det bliver nemmere og nemmere for mig blot at følge hans ønsker for mig.

Men lige nu ønsker jeg blot, at Chefen var hjemme, så jeg kunne ligge ved siden af ham, hvis jeg fik lov…

okt 132009
 

mærke

Der er nu gået et halvt år siden, jeg blev brændemærket. Undervejs har jeg taget nogle billeder, så jeg ikke glemmer, hvordan processen har været, og ikke mindst, hvordan mærket har udviklet sig. Billedet ovenfor er det seneste nye.

Det var en stor dag for os, da jeg blev mærket. Ingen fancy cermoni eller højtidlighed eller opstillet skuespil. Bare Chefen og mig der for alvor smeltede sammen den dag – det var stort og følelsesladet. Smukt og enkelt – mærket for livet af Chefen. Den dag startede mit tøseliv for alvor – ingen vej tilbage og slet ingen fortrydelsesret. Mærket betyder ligeså meget kærlighed for mig – kærlighed fra Chefens side, at han fandt mig værdig til at bære hans mærke og være hans tøs.

jun 292009
 

Jeg har fået nyt tøsegear 🙂 – denne gang en rigtig tøsehale. Længe har jeg ventet på pakken, og nåede endda at rykke for den hos butikken – hvorfor skal det tage så lang tid at sende noget fra USA til Europa? Pakken indeholdte min fine nye blonde ponytail.

Vi har researchet en del på at finde den perfekte ponytail – det er vigtigt, den har det rette svaj, og ikke bare hænger og dasker. Jeg skulle jo gerne virke glad, når jeg har min tøsehale på. Halen er lavet af hestehår, der her er farvet blonde – den fås i sort og blond udgave.

Den er lavet i stål, og er i tre dele, der kan skilles ad – meget smart når plug’en skal vaskes efter brug. Den lille stang forhindrer plug’en i at glide rundt. Først fandt jeg den lidt latterligt, og prøvede uden, men jeg kan konstatere, at den rent faktisk sidder meget bedre med den lille styrepind. Hvis den ikke er i, glider plug’en ned og halen bliver skæv – ikke så pænt igen.

Jeg har et meget mærkeligt forhold til plugs – jeg kan lide dem, hvis de er af stål og ikke for store. Jeg bryder mig faktisk ikke om analsex. Jeg finder dog en lyst i at blive kneppet samtidigt med, at jeg har en plug oppe. Jeg tænker lydige tanker med en plug, og jeg bliver mere fokuseret på min plads som Chefens tøs. Så en plug er ikke så skidt endda, og nu har jeg fået en fin ny en med tøsehale.

Billederne er fra da jeg blev luftet i haven i eftermiddags – håber du nyder dem.

Kærligst

Tut

jun 102009
 

Tøsificering – ordet du helt sikkert ikke ville kunne finde i en dansk retskrivningsordbog. Ordet har jeg selv fundet på, da jeg ligesom manglede et ord, der dækkede en lang række forhold og ting i mit liv. Jeg ønsker nemlig at blive tøsificeret af hele mit hjerte.

Tøsificering dækker kort og præcist forvandlingen fra en almindelse kvinde til en tøs. Fra at være en et almindeligt tænkende menneske til at tænke og handle som en tøs. Det dækker også over den måde, hvordan og hvorpå Chefen vælger at forme mig – det kan også være retningslinier for tøj eller tøsesmykker, såsom piercing, ring eller halsbånd.

Først valgte Chefen at tagge/smykke min kusse med hans informationer i – hvis nu hans tøs skulle blive væk. Jeg elsker min tag, og den dingler dejligt, når jeg går – så husker jeg altid mit ejerskab. Jeg går altid med halsbånd – 24/7 – som en rigtig tøs bør gøre. Føler mig nøgen uden halsbåndet. Chefen har ligeledes valgt at pierce mine brystvorter, så jeg kan få det helt rigtige tøselook. Mit brændemærke er også en del af min tøsificering. Jeg tænder i den grad på at være hans tøs, som han kan forme efter, hvad han finder passende og rigtigt.

For et godt stykke tid siden fik min garderobe en stor gennemgang, og mit tidligere liv blev lagt på hylden. Jeg fik smidt alt det tøj ud, som ikke hører til i en tøs’ garderobe. Heldigvis er Chefen meget opmærksom på, at jeg aldrig skal mangle noget, så jeg har været ude og købe nyt tøsetøj og genstande til min garderobe. Planen er at min tøsegarderobe skal vokse støt, således jeg altid kan behage ham til enhver lejlighed. Det føles dejligt hver dage at kunne behage Chefen med min påklædning. Igen dækker ordet tøsificering denne proces, da det er hans ønske – og den måde han ønsker, jeg skal gå klædt og fremtone.

Vores næste projekt bliver et kyskhedsbælte – en ting vi allerede har researchet og talt en del om. Men det kræver vist sit helt eget blogindlæg…

Kære læser – jeg håber, du blev lidt klogere på ordet “tøsificering”.