dec 152011
 

Jeg kan mærke, at jeg har lyst til, at der skal ske noget grænseoverskridende – en af de der oplevelser, jeg kan leve længe på – være høj på længe. Jeg trænger simpelthen til en tur udover kanten – jeg savner, at der skal gå så lang tid imellem. Og alligevel synes jeg, det er noget møg, når jeg står i situationen. Måske er den en slags had/kærlighedsforhold, jeg er afhængig af?

Afhængig af underkastelsen og smerten? Afhængig af at komme derud, hvor jeg bare give slip – er ligeglad og lader mig forme. Det er supernemt at drømme om smæk, nåle, breath control og lussinger – men nogle gange er det svært at håndtere, når man så får det. Måske er smerten helt forkert den dag, og alligevel er man tændt på, at der endelig sker noget af det, man går længes efter. Det er en følelse, der er svær at beskrive helt – men måske kender du den allerede?

Nogle gange ender det godt, og andre gange ender det i frustration, fordi man ikke kan tage imod det, ens dominerende ønsker for én. Afhængighed er en underlig størrelse. Gang på gang ser jeg mig selv søge mod de oplevelser, som en slags narkoman, der lige må have det sidste fix, selvom h*n ved det er farligt.

Jeg anser mig selv som afhængig af at være underkastet for at kunne være lykkelig. Jeg tænder på smerte, og jeg kan bliver helt høj på den. Afhængig af Chefen – ja det er jeg 😉

jul 142009
 

lys

Frygten får nogle gang tag i mig. Frygten for at miste kontrollen – bare lade give slip og lade mig styre. Lade Chefen guide, styre og opdrage mig, er jo det jeg inderligt altid har ønsket. Netop derfor det jo underligt at denne frygt for at miste kontrollen engang imellem dukker op. Jeg kæmper ikke imod at miste kontrollen, det er der ingen grund til – jeg for længst taget valget om at give mig hen til ham. Men tankerne omkring at give slip og overgive kontrollen til et andet menneske kommer ganske naturligt op igang imellem i mine tanker.

Oftest udspringer det af, at jeg er bange for ikke at kunne klare mig selv igen, hvis Chefen lod mig gå – at jeg er så dybt afhængig af ham som menneske og tøs. Tanker som “tænk hvis han smed mig bort” eller “hvis jeg skuffer ham, så gider han mig ikke mere”. Jeg egner mig ikke til at gå uejet rundt – bliver da helt rundtosset over at tænke på, hvis jeg stadig ville være uejet. Selvfølgelig har jeg talt med min Chef omkring alt det – det er nemlig forbudt for mig at have hemmeligheder for Chefen. Chefen siger; Du er min EJENDOM, og jeg beholder dig så længe, du er lydig.. hvis jeg er utilfreds med noget, så opdrager jeg dig indtil, du har lært det.

Mit hjerte smelter af den slags ord fra ham. Jeg føler og ved, jeg er ejet, elsket og værdsat som hans ejendom. Jeg har intet at frygte, jeg ved min Chef passer på mig, og kun ønsker det allerbedste for mig. Jeg ved, at han anerkender, at jeg til tider har disse her tanker, og jeg ved, at han hjælper mig til at forstå, at jeg intet har at frygte.

Det kræver mod at leve som tøs fuldt ud – at være tro mod den person, man er inderst inde. Frygt og angst er naturligt, men den bør ikke bremse én i at udleve sine drømme og leve.