sep 212010
 

I sidste uge skrev jeg, at jeg var lettere trist. Jeg tror, at jeg har fundet en af årsagerne til, at jeg var så trist.

Ulydig gennem et godt stykke tid

Jeg har faktisk været lettere ulydig gennem et godt stykke tid. Set stort på mine regler – selv begyndt at tage stilling til, hvad der er ok at gøre, og hvad der ikke er ok. Det er svær balancegang, når man lever som Chefen og jeg. Vi har begge ikke et 8-16 job, og Chefen er ofte væk i længere perioder. Derfor kan det være svært nogle gange at skifte mellem de forskellige tilstande.

Jeg har taget mig flere friheder gennem længere tid. Eksempelvis spurgte jeg ikke længere om love til at gå på toilet, lave kalenderaftaler eller ses med veninder. Jeg har fået lidt for lang snor fra Chefens side – jeg har afkodet det som tegn på ligegyldighed. Og når jeg finder det ligegyldigt, er der jo ingen grund til at gøre det. En super ond spiral for en tøs.

Give udtryk for mine tanker

Jeg var faktisk nok mere trist end, jeg har givet udtryk for – det er ikke fedt bare at kunne sætte sig ned at tude, og så i bund og grund ikke rigtig være klar over, hvorfor jeg tuder. Heldigvis var jeg stærk nok til endelig at fortælle min chef, hvordan jeg gik rundt og havde det. Dengang kunne jeg slet ikke finde ud af, hvad der egentlig var i vejen – yderst frustrerende!

Tilbage på sporet

Nu er jeg heldigvis tilbage på sporet – Chefen har strammet op, og jeg tager igen mine regler alvorligt. Jeg er ked af, at det kom helt derud. Min Chef kan ikke være tjent med en ulydig tøs. Derfor gør jeg nu alt for at være lydig og til rådighed. Og heldigvis er min tristhed ved at forlade min krop igen. Jeg finder igen glæde ved at behage Chefen og i mine regler.

sep 162010
 

Øv jeg har en lidt nederen aften – jeg føler igen, at jeg står stille i mit tøseliv. Ingen udvikling og ingen resultater – bare stilstand. Inderst inde ved jeg jo godt, at jeg har rykket mig ganske meget, men det er alligevel svært nogle gange.

Jeg synes min omverden flyder med tøser, der får smæk og bliver opdraget hele tiden…det er bare fandens svært, når der ikke sker så meget i min verden. Jo, jeg får da smæk, men det er længe siden, at jeg har fået så meget smæk, at tårerne bare vælter ud af mig. Bagefter falder jeg helt ned, og finder min plads uden nogen form for tøven. Hvor utroligt det end lyder, så længes jeg meget efter det lige nu.

Jeg har bare lyst til at være pervers eller opleve noget nyt,  jeg kan leve højt på længe. Nogle gange tænker jeg på, om jeg allerede har oplevet for meget – om der er mere? Man kan jo ikke blive ved med at brændemærke for at få en lille rus af tøselykke. Overvejer en ny piercing – bare for at der skal ske noget, men det kræver accept fra Chefen – han ejer jo min krop, og bestemmer om den skal udsmykkes.

Måske er mine tanker her blot, fordi Chefen er ude og rejse – og jeg savner ham helt vildt. Føler mig nøgen uden ham efter et par dage. Her er ingen at opvarte eller servicere (ud over mine 2 katte) – det er lidt trist.

Men lige nu er jeg lidt trist…

aug 022010
 

Trangen kom over mig i går aftes, måske var det fordi, at jeg savnede Chefens nærvær (han er væk indtil onsdag). Jeg kom i tanke om min tøsebog – en bog jeg har skrevet med omtanke og kærlighed.

Min tøsebog

Her står alle mine regler, jeg lever min hverdag efter. Efter at have set og bladret lidt i bogen, kunne jeg nu godt se, at jeg trænger til at stramme op og anstrenge mig lidt mere. Jeg vil jo være den bedste tøs for Chefen.

Derfor har jeg af egen fri vilje bedt min aftenbøn, og efterfølgende ladet tankerne cirkulere omkring min underkastelse og plads hos Chefen. Det giver en dejlig ro indeni.

mar 062010
 

Det er slemt her til aften, jeg savner min chef. I mangel af bedring tager jeg mig selv i at sniffe til Chefens morgenkåbe, da jeg går forbi den i soveværelset. Duften af hans krop sidder i det bløde stof – det dufter trygt og godt. Chefen dufter perfekt. Jeg er meget duft orienteret – har svært ved at dyrke sex, hvis en person dufter forkert.

Jeg savner at putte mig ind til ham, mens vi ligger foran pejsen i stuen og ser en film. Når Chefen er hjemme, sniffer jeg gerne til ham flere gange – han har bare den helt rigtige duft. Nogle gange har jeg taget den t-shirt, Chefen havde på sidst, han var hjemme, og sovet med den ved siden af mig.

I mangel på den ægte Chef, må jeg sniffe lidt til hans tøj – sikke en erstatningsvare 😉

nov 202009
 

Flyver

For mig er det naturligt at dele alt med min Chef – små og store tanker. For nylig havde jeg dog en hemmelighed for Chefen, og det var særdeles svært at holde på den. Flere gange var mine tøsetanker og tøsemund på nippet til at fortælle Chefen om mine planer. Jeg skulle slå mig selv over hænderne for ikke at sende ham en besked om mine planer.

Den mandag aften,  tager jeg et langt bad, hvor jeg er yderst omhyggelig med barbering og indsæbningen. Efterfølgende smører jeg mig ind i yndlingscreme og udvælger nøje en parfume, som jeg ved falder i Chefens smag. Lægger en lækker tøsemakeup, som jeg ved han kan lide den. Ifører mig sort nylonstrømper med blondekant og en sort hofteholder. Slutter af inderst med et sort taljekorset. På med den fine sorte silkekjole og stilletter. Jeg er klar til afgang…

I lufthavnen bliver jeg selvfølgelig visiteret – og må sige til den mandelig befamler, at det blot er et korset og hofteholder – hvorefter han bliver paf og lader mig gå…tsk tsk!

Jeg nyder følelsen af at være fræk og pæn – kan lide at blive betragtet, velvidende at det kun er Chefen, der har adgang til tut. Klokken 22.45 letter flyet mod Stockholm – jeg er på vej. Chefens overraskelse er på vej til ham. Jeg er spændt, og har svært ved at slappe af – er nok mest spændt på, hvordan Chefen tager det, at jeg er fløjet til Stockholm for at mødes med ham en nat for efterfølgende at flyve sammen hjem til København næste formiddag.

Endelig lander vi i Stockholm, og der er nu en time til Chefens fly lander. Først tripper jeg lidt rundt i en kedelig tax-free butik, hvor jeg prøver at overbevise mig selv om, at jeg mangler noget parfume eller makeup. Men udvalget var sølle og faldt ikke i tuts tøsesmag. Jeg finder dog parfumen, jeg har taget på tidligere på aftenen hjemme i Danmark, og sprøjter lidt i håret og på kroppen. Jeg er klar – og bliver enig med mig selv om, at jeg vil gå op på det hotel, jeg på forhånd har booket til os.

Instruerer receptionisten i, at Chefen kommer om lidt, og han ikke skal vide, at jeg opholder mig på værelset. Skynder mig op, hvor jeg bladre Chefens ønsker igennem til, hvordan han ønsker at se mig, når han kommer hjem. Han vil se en nøgen tut med halsbånd – hmm lynhurtigt smider jeg det sexet korset, hofteholder og strømper – og er nu helt nøgen. Fra værelset kan jeg se, at hans fly er landet. Mine øjne følger ham igennem lufthavnen, og han sender mig en sms om, at han er landet i Stockholm. Tænker “Ja, det kan jeg godt se”. Ih hvor er det svært at holde på min hemmelighed der – min fingre er syge for at skrive “Skynd dig op på værelset, jeg ligger nøgen og venter på dig”.  Jeg behersker mig heldigvis, og pludselig kan jeg høre et nøglekort blive stukket i døren. Chefen er på den anden side…og om lidt er min hemmelighed ikke mere en hemmelighed.

Heldigvis blev Chefen meget glad for hemmeligheden, og det var dejligt at tilbringe en bonusnat sammen. Min tøsehemmelighed lykkedes at forblive en hemmelighed – selvom det var pokkers svært. Håber ikke det bliver sidste gang, jeg skal overraske Chefen.

okt 212009
 

perfektgulv

Det er svært at være adskilt nogle gange. Frustrerende for min submissive natur, der bare skriger på at blive brugt, hørt og nydt. Grundet arbejdsmæssige omstændigheder er Chefen og jeg adskilt i længere perioder ad gangen. Vi har selvfølgelig daglig kontakt – thank heaven for Skype, email og sms 🙂

Men det er den fysiske tilstedeværelse, jeg savner. Det er at lave Chefens morgenkaffe på den måde, han holder af – stille den på bordet ved siden af ham med et lille nej for at udvise min underdanighed. Masserer min Chef, mens han ser en god film. Det er alle hverdags tingene, jeg savner. Oftest tænker man jo slet ikke over dem i hverdagene – det er bare sådan. Savner dem først, når rutinerne brydes eller ændres.

Jeg kan mærke, at jeg har behov for at finde den indre tøs frem – rette mit fokus på Chefen i mine tanker. Bare slukke alt elektronisk udstyr, sætte mobilen på lydløs, dæmpe lyset og ligge mig ned og tænke tøsetanker. Det er min kur på, ikke at blive skør af denne her adskillelse. Det hjælper også altid at tænke, at den adskillelse vi nu oplever, også har ført gode ting med sig – blandt andet springet i at leve som fuldtidstøs 🙂 Lange dybe samtaler,og en langt større forståelse af vores forhold.

Så adskillelse er ikke altid en dårlig ting, vi fik sat perspektiv på, hvad vi ønskede af vores forhold, og har handlet derefter.

Nu vil jeg logge på mine tøsetanker, så jeg kan blive mere lydig 😉

sep 062009
 

Tut i haven

Jeg har haft meget travlt med at nyde min tid sammen med Chefen. Derfor har der ikke været så meget nyt fra min side af de sidste par uger. Det betyder dog ikke, at jeg har haft nogen form for pause i mit tøseliv. Mit tøseliv er aldrig på standby eller bliver delt op i aktiv/passive perioder – jeg er hans hele tiden. Selvom det er få timer siden, vi sagde farvel i lufthavnen, så savner jeg ham allerede – og glæder mig til vi skal være sammen igen om 3 uger. Omstændigheder gør, at Chefen arbejder i udlandet og ofte er væk i længere perioder ad gangen. Jeg prøver at udnytte disse perioder til at blive en endnu bedre tøs, og ikke mindst holde styr på vores liv og hus her i Danmark. Nogle gange kan det være hårdt ikke at have Chefen herhjemme til at guide mig – til tider direkte frustrerende, men jeg prøver på at vende vores situation til noget positivt.

Nu har jeg lidt tid til at få skrevet nogle af alle mine tøsetanker ned på  min blog – måske til glæde for jer læsere…