jul 042019
 

Omverden forstår ikke altid mine valg. Ofte bliver jeg stillet spørgsmål som: “Hvorfor gør du det?” “Skal han bestemme alting?” “Har du ikke din egen vilje?”.

Det kan være svært at forklarer, hvor dybt en underkastelse egentlig stikker for eksempelvis vaniljeveninder eller andre, der undrer sig over de valg, som han træffer på mine vegne. Chefen og jeg har kendt hinanden i over 12 år, og jeg ved, hvad han forventer af mig. Så for mig er mange ting blevet naturlige, og jeg tænker ikke videre over det. Eksempelvis min påklædning, der altid består af kjole (uden knapper, sløjfer og andre mærkelig pyntegenstande, ingen trusser, lange røde negle og pæne sko (gerne med hæl). Personligt kan jeg godt lide sløjfer, knapper, similisten og perler – men jeg ved, at det ikke vækker den store begejstring hos ham, derfor køber jeg det ikke. Ofte hvis jeg er tvivl, så spørger jeg ham om lov til at købe en kjole eller et par sko. Jeg ved, at han sætter pris på det.

Andre ting kan være kalenderaftaler, hvor han skal sige god for en aftale med veninderne, en weekendtur, en ekstra vagt på jobbet eller lignende. Jeg får sjældent et nej, men må respektere, hvis han siger nej. Indeni mig selv kan jeg godt føle, at det er uretfærdigt. Men jeg har jo selv truffet valget i sin tid om at leve på den her måde – i med og modgang.

Et 24/7 forhold har også udfordrende dage, hvor jeg kan være trodsig, træt og uoplagt – det handler lagt fra kun om sex. Til gengæld ved jeg, at han er der 100% for mig – klar på at guide mig i den retning, som han ønsker for mig. Jeg ser mig selv som smukkest, når jeg ved, at han er tilfreds med sit værk, som er at skabe den ideelle tøs/slavinde. Derfor ønsker jeg også at følge hans vej.

 

 

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)