maj 192019
 

Han ønsker, at jeg er velplejet, hvilket også indbefatter lange røde negle. De skal være røde! Negledame har efterhånden forstået det, selvom jeg dog må indrømme, at mange andre farver lokker mig i neglesalonen. Men jeg sætter også en ære i at behage ham. Jeg ved, at han vil lægge mærke til og blive irriteret over, hvis de var en anden farve end rød. Heldigvis for mig, så er der mange nuancer af rød. Personligt er jeg mest til mørkerød og gerne med nogle glitter i.

I går bad han så mig om at få lagt en rigtig luderrød farve – mere lys end dem jeg plejer. I dag har jeg så været afsted, og valgte naturligvis en rød i den nuance, han ønskede. Da jeg rejste mig op fra bordet i salonen, så brød jeg mig ikke om resultatet – jeg brød mig ikke om den farve. Synes den skriger “billig russisk luder” op i hovedet på mig. Sendte ham naturligvis en SMS med resultatet – og der kom en retur med ordlyden “Lækkert” og en kyssesmiley.

Måske var det netop det, der fik det til at vende inde i hovedet på mig. Jeg gør mig ikke lækker for min egen skyld – men for hans. Hvis han vil have røde negle, så får han røde negle.