okt 222015
 

Smæk

Halsbånd, tatoveringer, piercinger og andre former for mærkninger af slavinder og tøser kan fjernes, så de næsten ikke er synlige. Et brændemærke kan derimod være ganske svært at fjerne, hvis man er god til at danne ar. Et A bryder min højre balle, og det har efterhånden siddet der i mange år. Mærket er blevet en naturlig del af mig. Til  daglig tænker jeg ikke så meget over det…

Men det sker, at jeg stopper op og betragter det i spejlet efter et bad. Hvis jeg får smæk, og mine balder hæver op, så bliver mærket lettere ømt – og A’et træder mere frem. Jeg ved, at Chefen kan lide at betragte det, når det er sådan. Han har endda her på det sidste talt om at få brændt det op igen, så det bliver fint lyserødt. Tanken er både skræmmende, og alligevel ved jeg, at jeg vil tage udfordringen op med stolthed. Stolt over at få lov til at være hans og bære det mærke, han har valgt til mig.

For mig betyder det noget, at mærket ikke kan fjernes. Jeg kender min plads, og hvis jeg mod forventning skulle søge væk – så ville det ikke være fedt at møde en anden mand, og tilbyde ham noget, en anden ejer. Den tanke ligger mig også meget fjern, nærmest på grænsen til at være vulgær.

Nu er brændemærkning jo ikke for sjov – ikke noget man bør gøre, hvis man ikke er sikker i sin sag. En kvinder, der møder en dominant mand, bør jo tænke sig lidt om – inden hun underkaster sig og lader sig mærke permanent. Det skal føles rigtig indeni og slet ikke være en forhastet beslutning. Jeg har desværre set flere tilfælde i miljøet af brændemærkninger, hvor det ikke var gennemtænkt. Men det skal så også sige, at jeg overvejende har oplevet det modsatte, hvor mærkningen har været overvejet og gennemtænkt, og hvor partnerne stadig er sammen. Det er smukt i mine øjne.

 

  2 Responses to “Tanker om permanent brændemærkning”

  1. Lækker numse tut <3

    Har det helt som dig, min brandmærkning er den der alene står for ejerskabet. Jeg kan lide tanken om det permanente som altid vil bestå, jeg kobler den direkte til graden af seriøsitet, hjertes overbevisning og hvor afklaret både den Dominante og submissive er med det ultimative ejerskab.

    Jeg er også glad og stolt over mine øvrige mærker, mine to tatoveringer der er Hans initialer, min piercing som jeg gjorde mig fortjent til, div. halsbånd og spanskrørsslag, men det er alt sammen ”bare” symboler der leder hen på ejerskabet.

    Og så knus-elsker jeg sætningen ” så ville det ikke være fedt at møde en anden mand, og tilbyde ham noget, en anden ejer”
    For det er jo netop essensen i ejerskabet, at eje er for evigt.

    Kærligst maria magdalena

  2. Super tak for denne hjemmeside.
    Jeg er ny i miljøet. Men min herrer vil mig det bedste.
    Jeg står for at skulle brændemærkes. Men er noget i tvivl.
    1. Gør det ondt?
    2. Er lidt bange for at blive brændemærket.
    Enig med at når 1 ejer en. Er det for livet
    Så skal / skal ikke
    Knus ny slavinde

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)