okt 292015
 

tuttelut-300x280

Jeg er en anelse spændt og nysgerrig for tiden. Chefen og jeg har besluttet, at det at have et mindreårigt barn ikke er så foreneligt med kinky sex. Vi har talt længe om, hvad vi kunne gøre for at få gang i det hele igen. En time her og der i hast virker bare ikke specielt godt på den lange bane. Vi har jo begge lysten, men mulighederne begrænser sig bare – og det bliver ikke lettere, har vi begge erkendt. Begge har vi tidligere været aktive i diverse bdsm foreninger og klubber gennem årene. Her har vi uden tvivl nydt mange stunder og udviklede vores kinky univers. Vi har bare aldrig dyrket klublivet sammen!

De sidste otte år har vi udelukkende dyrket bdsm derhjemme. Det laver vi nu om på. Personligt er jeg en lille smule nervøs – ikke for stedet eller for menneskene. Men blot fordi jeg aldrig har stået i denne situation med min Chef. Forventer han nu noget andet af mig? Ih der er så mange tanker, og jeg ved jo godt, at alting falder naturligt på plads, når vi står midt i det hele. Men jeg glæder mig – glæder mig til igen at få en røvfuld, hvor mærkerne danner et flot mønster i dagene efter og husker mig på, at han brugte mig til hans fornøjelse.

Jeg er nervøs og spændt, men ved også at det bliver så godt at komme i gang igen. Et andet plus er, at jeg får luftet min enorme garderobe af korsetter, latex og læder plus sko/støvler.

okt 282015
 

Stuepige

Det er først på eftermiddagen, jeg ligger foran pejsen i stuen. Lige pludselig kommer Chefen og forlanger at se mine bryster. Jeg kigger på ham og kan se på hans ansigtsudtryk, at det ikke er nu, at jeg skal starte en diskussion med ham, hvorvidt mine mange planer er vigtigere end hans lyst. Jeg kan mærke på ham, at han synes, at det går for langsomt med at komme af med kjolen. Strømperne ryger samme vej, mens han fisker mine bryster ud af min BH.

Han beordre mig ovenpå ham. Ahh endelig pik tænker jeg lidt for mig selv. Det er så lang tid siden, at jeg har mærket den i tøsefissen. Den fylder tøsefissen godt ud, og jeg kan mærke, at den er krævende. Så krævende at jeg efterfølgende sprækker lidt i mellemkødet – en smerter jeg synes er så fed efterfølgende, fordi den minder mig på, at jeg er blevet brugt af ham til hans fornøjelse.

Chefen kræver mig om på ryggen, hvor han knepper mig godt og grundigt, mens han fratager mig luften. Jeg får helt sikkert et desperat udtryk i øjnene, og jeg ved, at han kan lide at have magten over min vejrtrækning. Jeg hiver efter vejret, når jeg endelig får lov til at trække vejret. Jeg døser mere og mere hen, og det bliver svære for mig at koncentrere mig. Jeg er fuldstændig under hans kontrol nu. Netop der nyder han mig allermest…

Der hvor jeg er stort set ligeglad med alt undtagen at være hans og følge hans lyst, der har han mig nu. Chefen tvinger flere sprøjteorgasmer ud af tøsekroppen, så jeg bliver helt våd over det hele. Det er ekstremt hvor meget væske, man kan sprøjte ud, når man kommer. Efterfølgende er jeg helt drænet for energi…han tog, hvad der er hans…

 

okt 222015
 

Smæk

Halsbånd, tatoveringer, piercinger og andre former for mærkninger af slavinder og tøser kan fjernes, så de næsten ikke er synlige. Et brændemærke kan derimod være ganske svært at fjerne, hvis man er god til at danne ar. Et A bryder min højre balle, og det har efterhånden siddet der i mange år. Mærket er blevet en naturlig del af mig. Til  daglig tænker jeg ikke så meget over det…

Men det sker, at jeg stopper op og betragter det i spejlet efter et bad. Hvis jeg får smæk, og mine balder hæver op, så bliver mærket lettere ømt – og A’et træder mere frem. Jeg ved, at Chefen kan lide at betragte det, når det er sådan. Han har endda her på det sidste talt om at få brændt det op igen, så det bliver fint lyserødt. Tanken er både skræmmende, og alligevel ved jeg, at jeg vil tage udfordringen op med stolthed. Stolt over at få lov til at være hans og bære det mærke, han har valgt til mig.

For mig betyder det noget, at mærket ikke kan fjernes. Jeg kender min plads, og hvis jeg mod forventning skulle søge væk – så ville det ikke være fedt at møde en anden mand, og tilbyde ham noget, en anden ejer. Den tanke ligger mig også meget fjern, nærmest på grænsen til at være vulgær.

Nu er brændemærkning jo ikke for sjov – ikke noget man bør gøre, hvis man ikke er sikker i sin sag. En kvinder, der møder en dominant mand, bør jo tænke sig lidt om – inden hun underkaster sig og lader sig mærke permanent. Det skal føles rigtig indeni og slet ikke være en forhastet beslutning. Jeg har desværre set flere tilfælde i miljøet af brændemærkninger, hvor det ikke var gennemtænkt. Men det skal så også sige, at jeg overvejende har oplevet det modsatte, hvor mærkningen har været overvejet og gennemtænkt, og hvor partnerne stadig er sammen. Det er smukt i mine øjne.