okt 082013
 

lyserødtkorsetfront

Tænkte jeg lige ville dele et par tanke om emnet “Når bdsm bliver hverdag”. Os, der dyrker bdsm, har alle været nye i den sorte verden. Stået overfor en masse udfordringer, lyster og en god potion nysgerrighed. Selv har jeg stort set ikke dyrket andet end sex med dominans. Jeg nærmer mig med hastige skridt midten af 30erne og alligevel føles det nogle gange som om, at jeg har oplevet alverden indenfor denne her verden. Der skal meget til chokere mig eller få mig til at spærre øjnene op.

Om det er en god eller dårlig ting? – nogle gange ville jeg da ønske, at jeg kunne få sommerfugle i maven over en udfordring, der krævede mere af mig. At en given situation udfordrer mig i forhold til dominansen – jeg kan godt lide at blive presset ud i situationen, hvor jeg ikke lige har overblikket. Ellers rettere sagt bagefter synes jeg, det er fedt.

I starten af Chefen og mit forhold var der naturligvis en masse forventninger, afstemninger og udfordringer. De forsvinder med tiden, dels fordi Chefen har fået mig tilpasset til det verdensbillede, han har. Jeg ved, at det kun gør det værre at gøre modstand, for han får sin vilje før eller siden. Jeg elsker, når han får mig til at føle mig lille og sårbar – én han passer på.

Når parforholdets dominans kører 24/7, så er der naturligvis en række udfordringer. Dem, der kender mig, vil uden tvivl kunne sige, at jeg ikke er nogen hjernedød nikkedukke. Grunden til at jeg ønsker dominansen i mit liv er blandt andet, at jeg synes, det er den naturlige magtfordeling i et forhold. Manden har overblikket, og kvinden tjener manden – naturligvis med gensidig respekt overfor begge “pladser”. Jeg har det bedst, når jeg bliver guidet rundt i livet af min Chef. Jeg stoler i den grad på hans dømmekraft, og jeg anerkender, at han ved, hvad der er bedst for os og mig. Jeg er heller ikke den provokerende type, der skal udfordrer min Chef konstant. Men meget af “hverdags dominansen” tager jeg i den grad for givet, fordi jeg har levet med den så længe. Jeg går ikke rundt og er høj eller liderlig af, at Chefen siger sådan skal det være. Det hele bliver bare mere naturligt med tiden – andre ville måske sige, at vi har fundet vores “roller”. Roller i gåseøjne, da vi ikke spiller noget skuespil – det er vores liv.

Nå det var nogle strøtanker fra min verden en kedelig tirsdag eftermiddag 🙂

tut