jan 172013
 

lyserødtkorsetfront

Sig mig har du sådan en slavekontrakt? – altså sådan et stykke papir, hvor det hele er skrevet ned“, spurgte min veninde Mona mig nysgerrigt i telefonen. Hun har netop læst Fifty shades, og det betyder, at hun har en masse spørgsmål. Jeg sagde til hende, at det var nemmere at tale om, når vi sås næste gang. Men at jeg da kunne sige, at jeg ikke har skrevet nogen kontrakt under – at en sådan en ikke eksisterer i vores bdsm forhold. Hvorfor eksisterer den så ikke?

Nogle gange glemmer jeg ligesom, at vi ikke lever som de fleste. Hvad der er hverdag for mig – er nok ikke hverdag for de fleste andre. De fleste lever vel i et slags ligeværdigt forhold, hvor begge parter skal nå til enighed. Det har jeg prøvet – og jeg ved, det ikke vil fungere optimalt for mig. Jeg har brug for, at min partner tager styringen. Fortæller mig, at det er den her vej, vi skal. Til gengæld knokler jeg på, når jeg har fået vist vejen.

Ja, Chefen og jeg har da også konflikter og kan være uenige om ting. Det er ikke noget, der fylder særlig meget i vores hverdagsliv. Jeg vil endda sige, at Chefen er den partner, jeg har skændtes allermindst med. Der skal ikke herske tvivl om, at Chefen træffer beslutningerne, men at han gerne høre min mening om en given problemstilling. Ud fra denne bliver den endelig beslutning truffet. Kunsten for mig er så at følge beslutningen – også hvis den går imod den mening, jeg har. Jeg kan kun sige, at øvelse gør mester.

Nå tilbage til det med slavekontrakten…i bund og grund synes jeg det er latterligt. Jeg er meget mere til at give mit ord og min krop. Jeg tror ikke, at en underskrift på et stykke papir vil gøre en stor forskel. Underkastelsen skal komme fra hjertet og udføres med entusiasme og fokus. Som jeg har blogget om før, så et bdsm forhold ikke kun lutter rosenrøde dage med lyseblå himmel. Vi har de samme udfordringer, som et almindeligt parforhold – vi har dog nok et mere spændende sexliv  😉

Handlinger siger også mere end en underskrift – mit brændemærke, der er et A på højre balle, betyder da mere for os end et stykke papir. Et halsbånd og en ring kan tages af, et papir kan rives i stykker, men et brændemærke er for evigt. Derfor blev det også tænkt rigtig godt igennem inden – det er ikke nogen hovsaløsning at blive brændemærket eller lade sig eje af et andet menneske. Jeg/vi tænkte længe over det, inden vi besluttede, at det var i den her retning vi ville – for der er ingen vej tilbage…

Jeg kan godt blive en anelse ked af det, når jeg ser andre tøser springe fra den ene relation til den anden. For kun at give sig halvt – bevar mig vel selvfølgelig skal man lære hinanden at kende. Men for mig latterliggør det ejerskabet en smule. Måske er de dominante, der for ivrige og villige med at lægge tøser i halsbånd? Hvad er det egentlig, jeg vil sige med det her – jo at det tager tid at bygge et solidt bdsm forhold op. Hvis man skal være i et bdsm forhold, må man tage tingene seriøst, snakke og udvikle sig sammen. Tag det med ro…alt skal ikke nås inden for de første 100 dage 🙂

Gode intentioner kan man have, men når alt kommer til alt, er det handlinger og tanker, at ens underkastelse skal vises – ikke på et stykke papir.

  One Response to “Har du en slavekontrakt?”

  1. Hej Tut.

    Jeg synes virkelig det var godt skrevet. Det fik mig til at indse nogle ting der jeg så det.

    Hilsen Louise

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)