nov 102012
 

Om lidt skal jeg ud med en af mine veninder. Jeg glæder mig meget, for vi har ikke set hinanden i to år. Der bliver helt sikkert en del at snakke om, og noget der skal indhentes. Monapigen er som en solstråle, man kan kun blive i godt humør i hendes selskab. Jeg kender ingen, der i den grad ofrer sig selv for andre mennesker. Flere gange har jeg smågrint af hende, når hun igen har mistet sin mobiltelefon, fordi en hjemløs havde “lånt” den. Alligevel bliver hun ved med at hjælpe andre, der har brug for hendes hjælp – det er beundringsværdigt.

Mona og jeg er meget forskellige – alligevel fortæller hun mig, at hun er min ivrigste læser af bloggen. Hun er ikke i dette her univers, men hun vil så gerne forstå det, og hun spørger lige ud af posen. I starten af vores venskab var hun meget bekymret for, om jeg nu havde det godt, når hun så nogle af mine mærker. Monas ligefremhed synes jeg er rar. Vi har da også grint, når vi sammen er gået opdagelse i korsetter, sko og latexkjoler. Men ikke det også bliver lejlighed til et godt grin i aften? – jeg glæder mig i hvert fald 🙂

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)