nov 032012
 

Har egentlig ville skrive i et stykke tid, men jeg har bare haft så travlt, at min blog ligesom er blevet skubbet lidt i baggrunden. Sidste weekend var jeg i Berlin på tøsetur. Det var smadderhyggeligt. Vi fik snakket og hygget i vores taglejlighed, som vi havde lånt til lejligheden. Vi tog allerede af sted meget tidligt fredag morgen, hvor Chefen havde været så sød at køre mig i lufthavnen. Fredagen i Berlin gik med snak, småindkøb og en meget lækker middag på en koreansk restaurant.

Lørdag stod den på kinky shopping. Her er et lille uddrag af, hvad vi blandt andet oplevede. Første butik var en eksklusiv latex butik, der hedder Très Bojour – hold da op, hvor har de nogle smukke unikke ting. Deres hofteholdere og strømper var bare så lækre, men også meget dyre.

Vi gik videre til en butik, der lå næsten lige ved siden af. Her grinte vi lidt af topsælgeren – en kuffert med alt til nybegynderen i bdsm. Stærkt inspireret af Fifty Shades. Det var dog lidt for begynderagtigt for nogle af os tøser, så vi nøjes med at falde i staver over nogle utrolig smukke masker.

Desværre havde korsetskrædderen Tomto lukket, da vi gik forbi – jeg ville ellers gerne have oplevet denne korset butik. Men hvad så er der bare undskyldning for at tage til Berlin igen…

Vi kom også på besøg i en lille lejlighed i hjertet af Berlin, da vi besøgte en lille latex butik på tredje sal. Generelt skal man holde øjnene godt åbne for at finde de kinky butikker. Efterfølgende vil jeg da også anbefale at researche lidt på forhånd, så man kan lægge et kort igennem byen. Vi nåede langt fra alle butikker. Dagen sluttede vi af i Black Style i Seelower Strasse, hvor jeg endte med at bestille en cocktail kjole lavet på mål. Jeg glæder mig utrolig meget til at modtage den med posten.

Søndag skulle tøserne hjem til Danmark, mens jeg dragede til Hamborg, hvor jeg skulle møde mandag morgen for mit arbejde. Træt og glad returnerede jeg til min elskede chef mandag aften sent. Det var bare en super dejlig weekend.

 

  3 Responses to “Tøsetur til Berlin”

  1. Hej Tut.

    Det lyder som en fantastisk tur du har været på med dine veninder. Jeg må indrømme jeg blev lidt misunderlig der jeg sad og læste din indlæg. Jeg kan godt li de hjemmesider du har lagt ind. Måske man skal udnytte det engang hvis man kommer til Berlin 🙂

    Hilsen Louise

  2. Hej Louise

    Vi var i flere butikker end jeg har beskrevet her. Men ja næste gang laver jeg helt sikkert en plan og bruger en dag mere. Berlin er ikke så langt væk, men udvalget er bare meget større end i København.

    Håber du får en dejlig lørdag aften.

    Knus

    tut

  3. Hej Tut.

    Jeg vil også meget gerne til Berlin engang, når pengene lige er til det. Jeg er desværre kun under uddannelse.
    Men det lyder rigtig fedt. Er er der nogen butikker du vil anbefale??

    Jeg synes forresten din hjemmeside er rigtig lækker at læse og jeg får meget inspiration ud af det. Jeg er selv under en Herre/tøs forhold. Så vil gerne sige tak til dig.

    Jeg håber du får en dejlig søndag aften

    Knus Louise

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)