jul 032012
 

Chefen siger, at jeg har været en bitchy tut på det sidste. Der skal ikke meget til, før jeg bliver ulydig og vrisser af ham. Ikke det optimale, for jeg opnår intet ved at være sådan – ingen omsorg, kys, nus eller forståelse.

Nye udfordringer i mit liv, har betydet, at alt mit fokus ikke altid er rettet imod Chefen. Mit overskud efter mine andre pligter er nogle gange på et minus. Intet overskud er lig med meget kort lunte hos mig. Det har derfor ført til nogle sammenstød på det sidste mellem Chefen og jeg. Trist fordi vi begge bliver kede af det. Men det er også nogle af de udfordringer, der er ved at leve med bdsm 24/7. Det er ikke altid rosenrødt.

Det kvikke læser vil sikkert spørge – jamen hvorfor sætter han dig ikke plads med en omgang pisk? Det ville muligvis også virke, men det er langt bedre, at jeg selv kommer til den erkendelse, at jeg er ude på et sidespor – og at jeg bør rette ind. Prøve på at finde balancen igen.

Efter endnu et sammenstød i lørdags, så har jeg nu rettet op. Det handler for mig om få ting – få mine otte timers søvn. Det er i orden at bede om hjælp, men det skal gøres i en ordentlig tone. Erkende, at jeg ikke kan nå alt, og det er ok, hvis huset roder og vasketøjsbunken vokser. Inde i mit hovede eksploderer det, hvis der roder for meget – jeg kan slet ikke have det. Det påvirker mit humør, og dermed mine omgivelser.

Når man er bevidst om de ting, der skal rettes op på – er det nemmere at gøre noget ved det. I denne her uge prøver jeg virkelig, og indtil videre lykkes det meget godt 😉