maj 272012
 

“Har du ikke taget dit nattøj på? Vi kan ikke have en nøgen tøs i sengen”…sådan lød Chefens ord. Fluks rejste jeg mig fra sengen og gik mod skuffen med halsbåndene. Jeg spurgte, hvilket halsbånd Chefen ønskede på tøsen. “Det skal være metal”, kom det fra Chefen. Jeg fandt to halsbånd i skuffen af metal og rakte dem op, så Chefen kunne se dem. En udvælgelse blev foretaget hurtigt, og jeg gik nedenunder for at hente hængelåsen. Det var rart at få tøsenattøjet på. Jeg har savnet følelsen af halsbåndet om min hals. En lykkefølelse og ro breder sig i min krop, når halsbåndet er om min hals.

Men jeg vil gerne have noget nyt nattøj, så jeg mangler et rigtig godt halsbånd, der er nikkelfri, til at sove med om natten. Så kære læser, hvis du kender en god side eller butik, så skriv det endelig til mig i kommentar feltet. Jeg kan bedst lide halsbånd, der er enkle og uden for meget pynt. Læder er at foretrække 🙂

tut

maj 172012
 

“Jeg vil have, at du skal kunne huske mig mellem dine ben” – sætningen har printet sig ind i min hjerne. Jeg skal blot kaste et blik på mine inderlår, så er det ikke så svært at huske Chefen. Jeg har mærker efter spanskrørets dans henover den fine hud. Efter nogle dage ændrer mærkerne udseende til blåsorte mærker. Jeg kan lide at se på dem, jeg synes de er smukke. Det er ligesom at hvert mærke og slag fortæller hver deres historie.

Jeg nyder følelsen og særdeles ømheden af at være en brugt tøs. Senere i dag kommer Chefen hjem efter nogle dage i udlandet, og jeg glæder mig allerede til mere. Måske han igen vil tegne lidt på hans tøs med spanskrøret?

maj 092012
 

Så er det vist passende med en opdatering fra tuts verden. Regnen siler ned udenfor, og den danske sommer lader åbenbart vente på sig. Jeg har været en flittig tut, og vores have har nu flere krukker med en masse flotte blomster. Elsker denne årstid.

Vi har en masse selvvalgte spændende udfordringer i vores liv på nuværende tidspunkt, og jeg glæder mig til at opleve, hvordan det hele falder mere på plads. Det betyder også, at vi må planlægge mere i vores hverdag…så jeg har for første gang booket planlægningssex i kalenderen. Tror nu ikke det bliver dårligt af at planlægge det, og set med positive øjne, så har vi en hel aften for os selv til at være kinky 😉