apr 112012
 

Underkastelsen er et dybtfølt ønske fra min side. Jeg har før, jeg mødte Chefen, haft ingen værdige at give min underkastelse til.

Det har betydet, at jeg i mine øjne inden, jeg mødte Chefen har dyrket bdsm, men de har aldrig fået min sjæl med. Den del var i min verden forbeholdt ham, der skulle eje min for evigt. Det har kostet et forhold og frustrationer hos min tidligere partner, men jeg havde ikke nok respekt til at give det hele til ham. Jeg ville have en ægte dominant person, der ville værdsætte den gave, jeg kunne give. I min verden er underkastelsen ikke en leg, men virkelighed. Det lyder altsammen lidt mærkeligt og hårdt på skrift Grine

Et forlist parforhold og et par løse sexpartnere senere havde jeg faktisk lidt opgivet den drøm om at komme til at leve i et lykkeligt 24/7 forhold. I min verden blev det lidt til forbudte tanker og lyster, fordi jeg fornemmede på min omverden, at det ikke var naturligt at have dem. Derfor gik der også et stykke tid inden jeg åbnede op for mine lyster og tanker overfor Chefen.

Jeg/vi var på et tidspunkt i vores liv/forhold, hvor jeg havde det sådan, at enten måtte det briste eller bære. Jeg måtte simpelthen ud med mine tanker omkring underkastelse og 24/7. Modet fik jeg nok af, at vi på daværende tidspunkt sad i hver vores verdensdel. Distancen fra computer til computer bevirkede i hvert fald fra min side, at jeg fik sagt mange af mine tanker og lyster til ham. Det blev til nogle rigtig lange samtaler og skriverier frem og tilbage. Til mit held havde han også kun en lyst – at have en 24/7 tøs, han kunne forme efter hans hoved.

De mange lange samtaler om forventninger og krav har nok rustet os til mange af de udfordringer, vi har stødt på undervejs. Jeg var en anelse skadet af løgne og bedrag fra det tidligere forhold, der bevirkede, at jeg havde svært på nogle områder at give slip på kontrollen. I dag har jeg ingen forbehold, og kan smile stille over nogle af de ting, jeg stejlede så meget over dengang. Nu ved jeg, at jeg kan stole 100% på min Chef. Faktisk giver underkastelsen mig en enorm ro – jeg ved, hvad der forventes af mig til enhver tid og hvorfor.

I dag lever vi i et 24/7 forhold, hvor vi begge trives. Chefen har altid det sidste ord. Selvfølgelig har mine tanker om et 24/7 forhold været lidt anderledes, end hvordan det i virkeligheden er at leve sådan. Jeg er stoppet med at udfordre Chefen på hans dominans – jeg ved nu, at han er natur dominant, og jeg har accepteret dette. Jeg vil mene, at vi begge ville mistrives, hvis vi skulle leve i et ligeværdigt forhold. Uden underkastelsen i mit liv bliver jeg ulykkelig og for ufokuseret.

Jeg bør dog måske lige nævne for en sikkerheds skyld, at Chefen har fået min fulde underkastelse = hele min tøsesjæl.

 

 

apr 092012
 

Chefen og jeg går tit og småsnakker om alt mellem himmel og jord. Vi har haft en interessant diskussion omkring dominans. Særligt det at leve i et 24/7 forhold, hvor der kan være andre udfordringer, end hvis man dyrker bdsm som en slags kinky hobby i soveværelset.

Det kræver især ansvar og overblik fra den dominantes side. Det at bruge den tildelte magt med omtanke og i respekt for den underkastede. Jeg ved, at jeg er i trygge hænder, og at Chefen vil gøre sit yderste for at passe på mig. Ligesom jeg ved, at han værdsætter mig. Det er efter min mening vigtige elementer i et sundt bdsm forhold, hvor begge parter blomstre.

Trives den underkastede ikke, bliver det svært at indfri den dominantes krav og ønsker. Næsten lige meget hvor meget man anstrenger sig, bliver det aldrig helhjertet, hvis man ikke trives. Dermed ikke sagt, at man skal dominere på den underkastede præmiser. Jeg er ikke tilhænger af topping from the button. Jeg kan kun have beundring for de dominante, der har en naturlig indlevelsesevne og føling med, hvor deres underkastede er henne, og hvad de kan forlange af dem. Det er smukt i mine øjne…og jeg tiltrækkes af dette.

tut

 

apr 042012
 

For 3 år siden gik jeg lettere rystende ind til min brændemærkning. Jeg vil lyve, hvis jeg skrev, at jeg ikke var nervøs. Jeg var meget spændt, men også sikker på, at jeg ville gennemføre det. Jeg frygtede mest af alt, at det ville gøre mega ondt – ligesom når man brænder sig på et varmt fad i ovnen. Heldigvis var det slet ikke så slemt, som jeg forestillede mig.

Nogle vil sige, at det blot er en kropsudsmykning, men for mig er det mere end det. Der lægger mange følelser og tanker bag det brændemærke – og en stolthed, der er svær at beskrive med ord. Her 3 år efter er mærket stadig tydeligt – men desværre ikke så meget som i starten. Jeg tænker egentlig ikke så meget over mærket til daglig, som jeg gjorde i starten. Det er nok blevet en naturlig ting for mig, at sådan ser jeg ud. Dermed ikke sagt, at jeg ikke er stolt af mærket – for naturligvis er jeg det. Brændemærket vil jeg aldrig kunne løbe fra – jeg vil ikke kunne løbe eller frasige mig hans ejerskab over mig. Det er da en smuk tanke 😉

Dagen er vel også en anledning til at gøre status for det seneste år. Jeg ved ikke, om jeg har rykket mig så meget det seneste år. Tingene føles bare naturlige for mig. Jeg tænker ikke så meget over de små ting og underkastelsen i hverdagen. Dermed ikke sagt, at jeg ikke gør mig umage og ikke ønsker at behage min Chef – for det er stadig omdrejningspunktet for mig.

Jeg kan da godt håbe på, at vi det næste år bliver bedre til at være mere kinky og perverse. Det savner jeg lidt – vi skal være lidt mere vilde og eksperimenterende, end vi har været det seneste år. Jeg vil gerne have flere af de oplevelser, hvor jeg overkommer forhindringer og udfordringer i min underkastelse, der gør mig lille og sårbar – og alligevel bliver jeg samlet op af ham på den anden side. Sådan havde jeg det også med brændemærkningen – en stor udfordring for mig, og Chefen var der heldigvis for mig hele vejen igennnem 🙂

apr 032012
 

Uh, jeg har fået mange emails og kommentarer på, hvad der er i den hemmelige pakke, jeg modtog med posten. Det var ikke med vilje, at jeg har opretholdt spændningen. Jeg har bare ikke haft tid til at skrive på bloggen. Der var en ny stuepige uniform i pakken…

Jeg har været så uheldig at tabe et væddemål til Chefen. “Straffen” var, at jeg skulle være hans stuepige i en hel uge. Nu er vores liv ikke indrettet til, at jeg kan være stuepige i en hel uge ad gangen. Så derfor blev det til 7 dage, der kunne modtages, når det passer ind i vores program. Jeg havde allerede en stuepige uniform, som jeg købte for nogle år siden – men jeg ville meget gerne have en helt ny og fin én. Brugte en del tid på at lede på nettet efter den perfekte stuepigeuniform. Kors, hvor er der meget crap på nettet…

Jeg er mest til den franske stuepige uniform – den er lidt mere fræk end den tradionelle engelske. Stoffet skal være silke eller silkesatin, så det er helt glat. Heldigvis fandt jeg en egnede uniform på nettet, og som en lille feature kan den låses i nakken. Det betyder, at Chefen kan låse uniformen fast på mig, og han så bestemmer, hvornår jeg skal ud af den.

Og uniformen med stuepigen tut indeni faldt i Chefens smag…