jul 232011
 

Nogle gange er det de små ting, der kan få tøsen frem i mig. Så som imorges, hvor Chefen samlede mit hår i nakken, og hev til. Straks vækkes mit submissive sind, og han kan få mig til alt. Det samme sker, hvis Chefen bider mig i halsen eller nakken. Jeg bliver føjelige og en kælen lille tøs.

Det er underligt at tænke på, at der nogle gange ikke skal så meget til – at man slet ikke behøver en større samling af gear for at få det submissive frem i tøser. Selvfølgelig er det forskelligt, hvad der virker fra tøs til tøs. Men med det rigtige greb og en overbevisende dominant personlighed, kommer man rigtig langt. Faktisk længere end den ledeste pisk i hele verden 😉

 

jul 162011
 

Jeg er flov, og jeg er også lidt ked af det. Mest af alt fordi jeg har været en ulydig tøs.

Det er ikke altid lige nemt at være tøs, og det er slet ikke nemt, hvis man nogle gange føler sig uretfærdigt behandlet i en given situation. I sidste uge lod jeg mit temperament løbe af med mig, og jeg forvandlede mig fra en lydig tøs til en uopdragen kælling i løbet af få minutter.

Jeg blev faktisk så sur, at jeg gik væk fra min Chef i et stykke tid – jeg har brug for luft. Jeg var rasende, sur og ked af det samtidig – tårerene trillede af mine kinder, og alligevel var min stolthed for stor til, at andre mennesker skulle lægge mærke til det – så jeg tørrede øjnene hver gang, jeg mødte andre på min vej.

Efter et stykke tid fandt Chefen mig, og han skar ud i pap, at vi altså ikke lever i et ligestillingsforhold. Jeg var stadig tøsefornærmet og pigesur, så jeg var ikke til at hugge og stikke i. Hans mening og holdninger kunne egentlig rage mig en høstblomst. Men på en eller anden måde trænger Chefen alligevel ind til mig.

De sidste par dage har jeg bare været flov over min upassende opførsel. Jeg føler, at jeg har svigtet min Chef. Det gør mig ked af det.

jul 152011
 

Øv, så tabte jeg kampen mod brystpiercingerne – en kamp, der har taget 3,5 år. I går aftes pillede jeg dem ud, da der ikke har været anden end bøvl med dem på det sidste. Nå må de heles, og så kan det være, at jeg prøver igen. Jeg kan ikke lide følelsen af at være uden dem – jeg føler mig mindre tøset. Synes ikke, at jeg ligner en tøs helt så meget – men det er trods alt bedre, at de får ro, og jeg ikke skal døje med betændelse hele tiden.