apr 052011
 

I de her dage er det 2 år siden, at Chefen lod min krop brændemærke. Et smukt A bryder min højre balde. På en måde føles det som at komme hjem – en følelse af at være ejet fuldstændigt. Nogle vil sige, at det blot er en kropsudsmykning, men for mig er det mere end det. Der lægger mange følelser og tanker bag det brændemærke. Jeg kan stadig få tårer i øjnene af lykke, når jeg tænker tilbage på den dag. Det betyder meget for mig.

Der var intet rituelt over det – vi er ikke til opstillede mystiske ritualer og seancer. Smukt, rent og kærligt er de ord, der bedst kan beskrive mærkningen. Ja, jeg var selvfølgelig nervøs, men slet ikke i tvivl om, at jeg ville gennemføre mærkningen. Jeg blev blidt holdt af min Chefs stærke arme, der kærtegnede min nakke og ryg, imens jernet ramte min krop.

Mærket vil jeg aldrig kunne løbe fra – jeg vil ikke kunne løbe eller frasige mig hans ejerskab over mig. Jeg skrev før, at det måde føles som at komme hjem. Det skal forstås på den måde, at jeg stort set altid har længtes efter et seriøst ejerskab. Ikke et for sjov game, hvor man er lige i hverdagen. Jeg vil den ægte dominans – og han må aldrig give slip på dominansen. Det skal være hans personlighed, og forekomme ham naturligt at holde tøs. Først der vil jeg kunne give mig hen – lade mig føre i den retning, han ønsker for mig. Derfor er jeg kommet hjem, i og med Chefen har gjort mig til hans ejendom.

Jeg er kommet langt i min underkastelse, og tingene er nemmere nu end for blot nogle år siden. Jeg accepterer, Chefens valg for mig. Jeg er hellere ikke bange mere – ikke at jeg har været skrækslagen eller lignende. Men det kan være en stor mundfuld at lade sig styre af et andet menneske. At frasige sig rettigheden til selv at kunne bestemme. Det vil være en fejl at vurdere mig til at være et svagt menneske, hvilket nogle måske vil gøre ud fra min blog. Jeg har mine meninger og holdninger – jeg ytrer dem også gerne, men i sidste ende vælger jeg at følge det, Chefen mener er bedst for mig. Hvorfor vil nogen sikkert spørge? Fordi jeg kan og vil, vil jeg sikkert svare. Jeg har lysten til at leve på den her måde – til at være ejet med alt, hvad det indebærer – for nej det er ikke altid en dans på roser, hvor de perverse oplevelser blomstrer som en velplejet have midt på sommeren. Der er medgang og modgang ligesom i almindelige forhold.

Et 24/7 forhold skal plejes og passes ligesom alt andet i vores liv. Men lysten og viljen er nu de vigtigste ingredienser for succes. Jeg havde lysten og viljen til at blive mærket som slavetøs. Chefen har lysten og viljen til at føre mig sikkert i den retning, han ønsker for mig. Jeg lader mig føre…

  7 Responses to “Tanker om brændemærkning og tøseliv”

  1. Det er stort at vil lade sig være ejet, og endnu større at lade sig brændemærke. Du er en af mine heltinder…..Kærligst

  2. Tak for din søde kommentar

  3. synes er en meget heldig tøs. er selv tøs og ved at blive oplært til at være en dygtig en. du lever det liv jeg selv håber at opnå en dag sammen med min Herre. følger ivrigt med i din blog, og synes du er en meget heldig tøs.

    Deville’s Perle

  4. Tak Devilles perle. Jeg synes også, at jeg er en ret heldig tøs. Min Chef er en dejlig mand, som jeg elsker meget højt. Skriver du blog?

  5. Hej Tut…
    Tusind tak for din blog. Den har virkelig inspireret mig til at blive en bedre tøs, (selvom jeg står uden ejer lige nu). Jeg er ikke så gammel (25) men synes det kunne være fedt, at stræbe en efter at være en artig og lydig tøs fra starten. Men ja, ville sådan set bare sige tak til dig, fordi du har lavet denne blog.

  6. Hej Anne

    Tak for dine smukke varme ord. Dejligt at du finder inspiration i min blog. Håber snart du vil finde en ejer, der vil værdsætte din gave. Det er nemlig en gave at give sig selv hen til et andet menneske.

    Kram fra
    tut

  7. Seje Tut.
    Jeg har læst din blok om at være ejet flere gange. Tænkt over forskellen mellem at lege og være ejet. Kan mærke at Q og mit forhold udvikler sig, der er ingen tvivl om jeg er hendes C, men at komme til at eje, er en anden ting. Vi er begge rundet de 50, har `kun´kendt hinanden i 3 år, har aldrig før været i nærheden af bdsm !
    Q kan lide at være kvinde, kvinde for mig, udfordrende, fræk, eksperimerende, være tro.
    For mig er det en ballance mellem hverdag og hverdag som C.

    Håber du fortsat udvikler dit forhold, skriver i din blok, så vi kan følge med i denne forunderlige verden.
    Kærligst Wawe

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)