feb 252011
 

Jeg savner Chefen her til aften – han er på job, og jeg ser ham ikke før søndag aften igen. Her virker så tømt i sengen.

Heldigvis føler jeg mig som verdens heldigste tøs – tænk at jeg har Chefen som ejer. At vi elsker hinanden så højt, som vi gør. At jeg stadig kan ligge i sengen og kigge rigtig længe på ham – tænke at han er det dejligste i min verden.

De små ting går op i en større enhed i vores forhold. Når man tænker over det, så er der meget, der skal passe sammen, før man er et rigtig godt match. Det kan være svært at finde en partner, der har samme indgangsvinkel til bdsm som en selv. Selvom det har taget tid for os at komme dertil, hvor vi er i dag med vores bdsm liv. Så er det fælles for os begge, at det er en indbygget del af vores personlighed. Jeg kan ikke skille min submissive side ad fra min personlighed, ligesom Chefen er dominerende af natur. Det nemmeste er at acceptere – fremfor at skulle analysere eller bortforklare i et væk. Accepter den du er, så er det også nemmere at finde sit match.

Jeg føler, at min Chef fuldender mig. At vi er mere sammen – og at vi hører sammen. At kærligheden vokser sig stærkere i takt med, at tiden går. For mig er det dejligt at være Chefens tøs.

feb 172011
 

Jeg trænger til at føle mig helt lille – for derefter at blive samlet op af Chefen. Mærke stilheden i min krop, når den hviler efter Chefens brug af mig. Mærke varmen fra min Chef – hans omsorg. Trænger til at tude for min Chef – trænger nok bare mest til at blive brugt som tøs 😉

feb 122011
 

Jeg kan mærke min hjerne og mit tøsesind er forvirret for tiden. Jeg er i seriøst underskud af sex – og for at sige det ligeud, jeg bliver irritabel, sur og umulig at være sammen med. Grundet diverse operationer nærmer vi os snart en måned, hvor vi har dyrket minus sex. Min hjerne og min krop lider, og jeg føler mig lidt som en narkoman, der vil gøre alt for det næste fix. Jeg prøver at holde fokus på at servicere min chef med andre ting, men det er ikke nok for mig.

Jeg har prøvet at tilfredsstille mig selv – men det er bare ikke det samme. Det giver kun en ganske kortvarig effekt, der forhindrer mig i at blive en eksplosiv bombe. Håber ikke denne tilstand skal være meget længere – ellers bliver jeg nødt til at sætte mig i et hjørne og tude mine frustrationer ud.

Tøser har også brug for sex.

feb 102011
 

Flere gange er jeg blevet spurgt om, hvordan jeg fandt ud af, at jeg var til bdsm? Et relevant og et godt spørgsmål. En af de første ting jeg husker, var da jeg læste og så billeder i et almindeligt ugeblad om en mand, der havde holdt en kvinde som slave. Han havde bundet hende til en stol, og placeret klemmer på hendes bryster. Gjort brug af hende, som han ønskede. Uh det var noget der vakte min opsigt, selvom artiklen var skrevet, således at man skulle blive stødt over den. Jeg havde lyst til at opleve det samme som pigen i artiklen – og det her var længe før jeg blev seksuelt aktiv. Nysgerrig som jeg var, sneg jeg mig ud i haven for at låne klemmer af tøjsnoren. Jeg måtte se og føle, hvordan det ville føles at få klemmer sat på brysterne. Det var så godt, at jeg begyndte at blive små afhængig af følelsen. Eksperimenterede med hvor lang tid de kunne sidde på mine brystvorter.

Da jeg kom i gymnasiet, fik jeg min første rigtige kæreste. Jeg blev også mere nysgerrig på min seksualitet, der afvigede en del fra min veninders. De var mere interesseret i, at fyren var sød, blid og romantisk. Mine tanker kræsede mere omkring underkastelse og smerte. Jeg begyndte at finde ud af, at der var ord på de tanker, jeg havde. At der var noget, der hed bdsm – og at der var andre, der tændte på det. Det var alligevel en lettelse for mig, følte mig ikke længere så unormal. Alligevel viste jeg godt, at den seksualitet jeg søgte ikke var normén. Det fik mig til at gå stille med mine tanker og lyster. Heldigvis fandt jeg ud, at internettet var min vej til mere viden og kontakt. Vi var her først i 1990erne, og internettet var ikke, hvad det er i dag. Alt var meget nyt – alligevel lykkedes det mig at finde sider og ikke mindst kontakt til andre derude, der også var til bdsm.

I 2.g får jeg en kæreste fra et andet gymnasie i Århus, og han har bestemt nogle dominante og sadistiske træk. I flere uger har jeg sår på mine brystvorter, fordi de er blevet bidt i. Jeg finder nydelse i smerten, og ser også mig selv bede om mere. Jeg ved nu for alvor, at jeg er til smerte – at jeg direkte tænder på det. Forholdet går i stykker efter nogle måneder, og jeg er nu mere sulten efter at møde en rigtig sadist.

I frikvarterne og efter skoletid bruger jeg tid på gymnasiets bibliotek, hvor der er internet. Jeg kan ikke melde mig ind i SMil, da jeg er for ung – det ville ellers være oplagt. Jeg oprettet en profil på “Under uret”, der er et datingsite – her lyver jeg mig til at være 18 år. Her begynder jeg at snakke med andre, der er til bdsm. Tilbudene er mange, og min angst begynder at dukke frem – for hvad hvis jeg alligevel ikke er til bdsm? Jeg har jo stort set intet prøvet! Jeg vil gerne mødes med andre, der er til bdsm, men næsten hver gang får jeg kolde fødder.

Efter gymnasiet flytter jeg til Aalborg sammen med min kæreste, jeg har mødt i Italien, da jeg var guide. De første tre år går rigtig godt, men mine bdsm tanker er hele tiden i mit hoved. Jeg drømmer om tvang, smerte, dominans og underkastelse. Jeg begynder igen at færdes meget på nettet, hvor jeg får kontakt med et par. Det ender med at min nysgerrighed vinder, og jeg tager ned til Århus for at mødes med dem. Her får jeg min første rigtige røvfuld med en ridepisk – waow! Det eneste negative er, at jeg skal hjem til kæresten med en blåsort røv. Jeg har nu også fundet ud af, at det ikke blot er min fantasi, men min seksualitet – jeg er til bdsm. Kvinden i forholdet, får også lov til at fiste mig – det havde jeg aldrig troet kunne lade sig gøre – men waow det var bare frækt.

Herefter går det rigtig stærkt, mit forhold til kæresten går i stykker, jeg melder mig ind i SMil – og jeg kommer på sommerlejr på SISC. Jeg tør mødes med andre, der er til bdsm. Jeg knytter venskaber.

Følg med i næste afsnit 😉

feb 012011
 

Dominans kan være mange ting – i Chefens og min verden er der også flere grader af dominans i hverdagen. Det er helt naturligt for os. Alligevel har jeg haft et alvorsord med mig selv, idet jeg selv synes, at jeg var ved at blive sjusket med nogle ting. Den slags sjuskeri bider sig selv i halen – for hvem gider have en ulydig tøs, der lever efter sine egne regler? På den måde bliver dominansen en ligegyldighed.

En af de regler, jeg har ladet glide ud i sandet, er at spørge om lov til at gå på toilettet. Ikke at Chefen nægter mig at gå på toilettet, tror faktisk kun det er sket en gang. Chefen kan godt lide at have kontrollen, og det giver fokus på ham og min underkastelse, hvis jeg skal spørge hver gang. Det er blandt andet den regel, jeg nu har strammet op på. Jeg ønsker nemlig ikke at være ligeglad og ulydig.

Det fleste vil sikkert mene, at ansvaret er Chefen – at det er ham, der skal tage aktion på, at hans tøs er ulydig. At Chefen skal finde et ondt spanskrør frem og piske lydighed ind i mig. Ja, det vil sikkert også være en hurtig løsning. Men det er måske en bedre løsning, at jeg selv har reflekteret over, at jeg må gøre mig mere umage for at efterkomme Chefens ønsker til mig – at dominansen også er et ønske fra min side.

Nu er min opgave at komme på rette spor igen, så Chefen igen kan blive stolt over hans lydige tøs 🙂