okt 202010
 

Jeg har netop sendt en email til min Chef med nogle ønsker til noget nyt tøj. Da jeg flyttede ind hos min Chef, var det ikke meget tøj, der fik lov at flytte med ind. Noget tøj var da svære at sige farvel til end andet, men mit nye liv startede, som Chefens tøs.

Men når man smider tøj ud, betyder det jo også, at der må noget nyt i skabet. Så jeg fik til opgave at shoppe en ny garderobe – skabt ud fra Chefens ønsker og krav. En drømmesituation for de fleste kvinder – blot at få en del penge, og så skulle købe tøj og sko for det. Men det var faktisk en større opgave, end jeg lige først havde regnet med 😉

Men selvom jeg nu har en god tøsegarderobe, så skal den jo vedligeholdes. Chefen hader, hvis jeg går rundt i tøj, der ser slidt ud, eller i strømper hvor der er hul i. Hans tøs skal være pæn og præsentabel altid. Det betyder også, at jeg nogle gange må tage på shopping. Ligesom alle andre piger kan jeg da også godt lide at shoppe, men jeg må indrømme, at jeg synes meget af det udvalg, man kan få i butikkerne er noget crap. Enten er materialerne dårlige, ellers falder tøjet ikke Chefens smag. Chefen kan allerbedst lide glat silke til mine kjoler, så det kan nogle gange være en udfordring at finde en kjole, der falder helt i hans smag. Men som en god tøs, vil jeg jo så gerne glæde min Chef – også med min påklædning.

Det jeg egentlig ville pointere i dette blogindlæg var, at jeg her til aften, har surfet lidt efter noget undertøj og nogle silke underkjoler. De er sendt til godkendelse hos Chefen. Chefen skal nemlig godkende, før jeg kan købe tøjet.

Nogle kvinder vil sikkert finde det ekstremt krænkende, men jeg finder det faktisk befriende – på den måde har jeg aldrig en mand, der ikke kan lide min påklædning. Ja, selvfølgelig har jeg stået i situationer, hvor jeg bare har set en fed kjole eller et par lækre sko – jeg bare måtte eje! Men på den anden side, vil jeg kun finde en kortvarig glæde i at eje noget, Chefen ikke bryder sig om. Det føles helt forkert at købe noget, som han ikke kan lide – og ville være ret egoistisk af mig at købe.

Du kan sammenligne det med, at jeg er Chefens påklædningsdukke – dukker bestemmer jo heller ikke selv, hvilken slags stil og tøj de har på. Det er helt overlagt i hænderne på deres ejer. Sådan fungerer det også hos os – jeg er Chefens dukketøs, og han bestemmer min påklædning.

tut

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)