okt 252010
 

Jeg indrømmer det gerne, jeg elsker strømper. Vel og mærke ikke almindelige sorte ankelstrømper – det er ganske usexet. Min passion er strømper til hofteholder eller selvsiddende strømper. Jeg elsker at gå på opdagelse i diverse butikker for at finde specielle og ikke mindst smukke strømper. Da Chefen ønsker, at jeg går med hofteholder, så er det ganske naturligt, at min interesse er i at finde smukke strømper. Jeg vil jo gerne være lækker for min Chef.

Jeg har vel 2 favorit mærker – Wolford og Falke – men min strømpesamling rummer mange forskellige mærker. I fredags var jeg et smut i Femme Fatale, der er en hyggelig lille butik i Studiestræde. Du får altid personlig og kompetent betjening af ejeren Annette. Jeg fandt de sødeste selvsiddende strømper med pink bånd og et lille hjerte med similisten – rigtig feminint. Jeg holder allerede meget af de strømper, der er fra det italienske mærke Levante.

Ars Vivendi er et rigtig godt bud på ægte nylonstrømper til hofteholder. Super kvalitet og strømperne er så bløde som silke. Hvis du ikke har haft ægte nylonstrømper på før, bør du være opmærksom på at få den rigtige størrelse, idet der ingen stræk er i strømperne. Men det er bare ren luksus at være iført.

For mig er det bare feminint at gå i nylonstrømper, og er der noget mere sexet end et par tøseben i nylonstrømper?

tut

okt 232010
 

Jeg så i dag et billede på Slavefarm.com af en kusse, der var totalt sammensyet. Det har længe været en af mine fantasier, om end jeg ved, det helt sikkert ikke er smertefrit. Jeg synes bare det er så frækt og sygt perverst. En ren magtdemonstration fra den dominantes side over den underkastedes krop.

Tænk at blive blive spærret inde i sin egen krop, ikke at kunne blive tilfredsstillet, men alligevel være ved at sprænge af liderlighed. Jeg vil kun kunne servicere min Chef med min mund, og at det er ham, der bestemmer, hvornår jeg skal åbnes op igen. Måske tager han mig ud og spise helt sammensyet? Måske både i halsbånd og snor, og helt sammensyet. Jeg vil nyde, at han har den fulde kontrol over mine tanker og ikke mindst min krop.

Måske vælger han blot at skrue op for min liderlighed – for dernæst at få tilfredsstillet ham selv, og blot efterlade mig sulten efter ham og sex. Det ender sikkert med, at jeg ligger og tigger om at blive åbnet op igen, for dernæst at blive kneppet hårdt med en blødende kusse.

Det er sgu da perverst…med enormt frækt.

tut

okt 212010
 

Tidligere i dag havde jeg en samtale med min Chef angående lydighed – og ikke mindst glæden ved at være lydig. Jeg er ikke en af de tøser, der er provokerende eller skaber ballade for at få noget dominans på bordet. Sådan spiller klaveret slet ikke hos os. Jeg har nok altid anset den slags tøser for at være ulydige – og de burde egentlig straffes med ingen dominans eller straf 😉

Jeg finder glæde i at behage og tjene min Chef – vær lydhør overfor hans behov og ønsker til mig. Jeg ser det som mit job at være på forkant med hans behov. Det betyder også, at jeg bruger en del tid på at observere og gøre notis af Chefens rutiner, vaner, behov og ønsker.

En tøs er først rigtig god, når hun kan aflæse behovene nærmest, før de opstår. På den måde får den dominante også størst glæde ved sin ejendom 😉

Men lydighed handler jo ligeså meget om at finde sin plads – acceptere og ikke mindst være stolt over den. Jeg er stolt over at være Chefens tøs. Det gør mig glad, at han har valgt mig som sin tøs og ejendom. Ikke mindst fordi jeg ved, hvor store krav Chefen stiller til tøser generelt. Så er det da noget helt særligt at være hans 1. tøs – hans private ejendom.

Chefen har også ofte spurgt mig “Hvor langt vil du gå tut?”. Hvortil at jeg oprigtigt kan svare – jeg går hele vejen uden forbehold. Der er nemlig ikke nogen gylden middelvej i mit univers. Enten er man lydig og ønsker at leve som tøs med både de glæder og udfordringer, der naturligt vil opstå undervejs 🙂

Fordi jeg møder udfordringer undervejs som tøs, der måske tester min lydighed eller rettere sagt min vilje til at følge Chefens ord. Ja, det kan være svært, og måske ikke særlig logisk, når alting stritter indeni – og jeg så alligevel er lydig og følger Chefens ord. Men jeg kan ikke fornægte, at jeg finder det naturligt at adlyde min Chef. Jeg bliver decideret ulykkelig af at være ulydig.

Vores 24/7 forhold er meget baseret på den psykiske dominans – dermed ikke sagt, at jeg ikke får smæk eller straf. Men jeg er slet ikke i tvivl, når jeg bliver straffet. En straf er en straf = det gør ondt! Smæk med et spanskrør på en kold røv, der trækker striber – ja det kan få selv den mest genstridige tut til at tænke sig om en ekstra gang. Med andre ord opereres der ikke med belønningssmæk hos os. Smæk er og bliver et led i at forbedre mine evner som tøs eller skærpe min tøsehjerne.

En anden straf er den velkendte skammekrog, hvor man kan side og glo ind i en væg, mens man tænker på det, man har gjort galt. Men noget af det værste, jeg ved, er at blive placeret i tøsekurven! Der føler jeg mig så lillebitte…tøsekurven skal jeg nok snart skrive lidt mere om, men jeg afholder mig nok lidt fra det, fordi jeg finder det lettere pinligt 😉

tut

okt 212010
 

For mig er det at være tøs en livslang rejse. Lige så længe jeg kan huske tilbage, har jeg drømt om at finde en ægte dominant mand, der forstår sig på at opdrage, udvikle og drage omsorg for en tøs. Da jeg var yngre og mere uerfaren, var jeg en del mere tilbageholdende i min søgning, men mine tanker om underkastelse og tøseliv blomstrede i fuld flor. Dybest set var jeg nok bange for at give mig hen til den forkerte mand.

Ofte har jeg stillet mig selv det spørgsmål om, jeg nu drømte eller stillede for høje krav til ham, der skulle eje mig. En ting var i hvert fald sikkert for mig, det var vigtigt, at han tog mine ønske om at leve som underkastet og tøs alvorligt. Det skulle ikke bare være en leg – eller noget man kunne dyrke i weekenden i en bdsm klub. Dertil vil mit engagement være for stort, og jeg vil have den ægte dominans 😉

Det er så pokkers moderne at være ligeværdige i et parforhold. Jeg elsker forskellighederne i kønnene, og jeg dyrker dem. Jeg har intet behov for at være maskulin eller nærme mig tilstanden “unisex” – jeg dyrker de feminine dyder og udtryk – både i påklædning, hverdagen og i min personlighed. Jeg ønsker ikke ligeværdighed i nogen afskygninger.

Jeg vil leve som tøs – jeg vil være ejet af et andet menneske. Så længe jeg husker har tanker om ejerskab og slaveri været en del af, hvad jeg betegner som et lykkeligt parforhold. Manden er skabt til at eje kvinden – hun til tjene ham, og han til at beskytte og sørge for hende.

Da jeg mødte Chefen, var der en del ting, der faldt på plads i mit hoved. Jeg tog springet, og har lagt mit liv i hænderne på ham. Det er jo ikke bare noget, man gør over natten. Men netop fordi, jeg har haft tanker omkring ejerskabet siden, jeg var teenager, var det måske en del lettere for mig.

Det er en smuk gave at kunne give, og ja jeg bruger bevidst ordet “gave”. En gave tager man nemlig ikke tilbage – den er til evig eje og glæde for den lykkelige modtager. Så da jeg gav mig selv væk, var det et bevidst og velovervejet valg – som Chefen udtrykker det, der er ingen vej tilbage, når du først har sagt ja. Netop Chefens konsekvens og syn på dominans var med til at gøre valget meget lettere for mig.

Gang på gang har Chefen vist, at hans dominans ikke er til debat. Som en kær veninde har udtrykt det “Hvis Chefen siger himlen er lilla – så er det lilla i min verden“. Et bdsm forhold bygger i den grad på tillid, og jeg har tillid til, at Chefen vil mig det bedste. At han ikke vil udnytte eller skade mig, men guide mig igennem livet – på den rejse, han har valgt for mig. At der komme gode og mindre gode tider ligesom i almindelig parforhold, ja det er jeg også velvidende om. Men man har faktisk ikke så mange konflikter i et 24/7 Herre/tøseforhold – Chefen bestemmer jo i sidste ende hos os. Det betyder dog ikke, at jeg er Chefens lille nikkedukke eller er helt uden mening. Hvis Chefen ønsker at høre min mening, kan han til enhver tid få den. Det er dog langt fra sikkert, at mit synspunkt tæller. Det er nok en af de sværeste udfordringer som tøs – at gøre eller udføre en handling, man dybest set ikke forstår, hvorfor man gør det. At man som tøs er lydig, og gør som Chefen har sagt, selvom alt indeni stritter imod. Oftest viser det sig senere, at Chefen alligevel ved bedst 😉

I Chefens varetægt føler jeg mig tryg, og jeg er meget lykkelig over, at han fandt mig værdig til at være hans. Når Chefen siger “Du er min” smelter jeg, for jeg ved, at han mener det alvorligt og inderligt.

Jeg kan da godt nogle gange spekulere på fremtiden, og hvad den bringer af udfordringer. En ting jeg frygter er, at jeg en dag ikke længere finder nogen glæde i at tjene min Chef. Eller jeg vågner op og ikke længere har lyst til at være tøs. Inderst inde tror jeg ikke på det, men tankerne har da kredset om emnet.

Eller hvad jeg gør den dag min Chef ikke længere er her – vil jeg så være helt tabt? I og med vi lever 24/7, kommer man helt utroligt tæt på hinanden, og det kan da virke skræmmende at blive så afhængigt af et andet menneske. Men måske er det netop det smukke i underkastelsen og dominansen?

Jeg ser mit tøseliv som en fantastisk rejse, hvor der er udfordringer på vejen, men også mindst ligeså mange glæder. Jeg har det allerbedst, når jeg blot smelter sammen med Chefen – og bliver til ét. Jeg skal huske at nyde hver dag som Chefens tøs – det er jo ikke hver dag, man får sit højeste ønske opfyldt – at leve som tøs 24/7.

tut

okt 202010
 

Jeg har netop sendt en email til min Chef med nogle ønsker til noget nyt tøj. Da jeg flyttede ind hos min Chef, var det ikke meget tøj, der fik lov at flytte med ind. Noget tøj var da svære at sige farvel til end andet, men mit nye liv startede, som Chefens tøs.

Men når man smider tøj ud, betyder det jo også, at der må noget nyt i skabet. Så jeg fik til opgave at shoppe en ny garderobe – skabt ud fra Chefens ønsker og krav. En drømmesituation for de fleste kvinder – blot at få en del penge, og så skulle købe tøj og sko for det. Men det var faktisk en større opgave, end jeg lige først havde regnet med 😉

Men selvom jeg nu har en god tøsegarderobe, så skal den jo vedligeholdes. Chefen hader, hvis jeg går rundt i tøj, der ser slidt ud, eller i strømper hvor der er hul i. Hans tøs skal være pæn og præsentabel altid. Det betyder også, at jeg nogle gange må tage på shopping. Ligesom alle andre piger kan jeg da også godt lide at shoppe, men jeg må indrømme, at jeg synes meget af det udvalg, man kan få i butikkerne er noget crap. Enten er materialerne dårlige, ellers falder tøjet ikke Chefens smag. Chefen kan allerbedst lide glat silke til mine kjoler, så det kan nogle gange være en udfordring at finde en kjole, der falder helt i hans smag. Men som en god tøs, vil jeg jo så gerne glæde min Chef – også med min påklædning.

Det jeg egentlig ville pointere i dette blogindlæg var, at jeg her til aften, har surfet lidt efter noget undertøj og nogle silke underkjoler. De er sendt til godkendelse hos Chefen. Chefen skal nemlig godkende, før jeg kan købe tøjet.

Nogle kvinder vil sikkert finde det ekstremt krænkende, men jeg finder det faktisk befriende – på den måde har jeg aldrig en mand, der ikke kan lide min påklædning. Ja, selvfølgelig har jeg stået i situationer, hvor jeg bare har set en fed kjole eller et par lækre sko – jeg bare måtte eje! Men på den anden side, vil jeg kun finde en kortvarig glæde i at eje noget, Chefen ikke bryder sig om. Det føles helt forkert at købe noget, som han ikke kan lide – og ville være ret egoistisk af mig at købe.

Du kan sammenligne det med, at jeg er Chefens påklædningsdukke – dukker bestemmer jo heller ikke selv, hvilken slags stil og tøj de har på. Det er helt overlagt i hænderne på deres ejer. Sådan fungerer det også hos os – jeg er Chefens dukketøs, og han bestemmer min påklædning.

tut

okt 182010
 

Jeg elsker min Chef betingelsesløst. Betingelsesløs, betyder for mig, uden betingelser eller begrænsninger. Derfor ubetinget kærlighed er at elske uden betingelser, begrænsninger, bestemmelser etc. Det er kærlighed, der er givet frit, åbent og uden ende – som en tøs bør elske sin Chef.

Jeg er afhængig af min Chef, og vi er velvidende begge to, at vi er afhængige af hinanden. Ligesom andre parforhold kan vi da have nogle uoverensstemmelser. Som tøs bør jeg stole på, at Chefen altid har ret og ved, hvad der er bedst for mig. Men fordi vi kan være uenige en kort stund – betyder det ikke, at jeg elsker min Chef mindre. Jeg respekterer, at Chefen har ret – og jeg tager min straf for min ulydighed.

Jeg bliver ked af det, når jeg er ulydig. Jeg har brug for min Chef til at guide mig igennem livet – at vise mig den lydige vej, så jeg kan tjene ham bedst muligt.

Lydige tut

okt 172010
 

Hvorfor kan det til tider være så svært at være lydig?

Det er ikke altid en dans på roser at være tøs. Det kan være ekstremt svært til tider. Jeg skal altid spørge om lov til at tage nogle steder – ikke at han skal kontrollere mig, men fordi jeg jo er hans ejendom. Igår havde jeg glemt at spørge om lov til at tage ud et par timer om eftermiddagen. Chefen blev selvfølgelig skuffet over, at jeg tror, at jeg kan handle på mine egne vegne. Da Chefen tager konfrontationen med mig – ved jeg faktisk godt, at jeg har fejlet. Jeg har taget en frihed – en beslutning, der ikke var min. Jeg er efterfølgende flov og faktisk ked af det. Dog skal jeg lige have afreageret inden, og hvor jeg dog hader at skændes med min Chef.

Det er sidder så dybt i mig, at jeg gerne vil være lydig. At være lydig indebærer også at spørge om lov til at tage nogle steder. Jeg får jo så sjældent nej, så jeg må lære at styre min egenrådighed og mit temperament.

Inderste inde bliver tut jo ulykkelig af at være ulydig.

tut

okt 122010
 

Et lånt billede fra nettet

For et par dage siden havde Chefen mailet mig og skrevet, at vi skulle en tur i et byggemarked senere på formidagen. Er der er en butik, der er mere kedelig end et byggemarked? Måske fordi jeg simpelthen ikke forstår glæden ved at kigge på dimsedutter, maling, håndvaske og værktøj? Nå men lydig som jeg var, gjorde jeg mig klar.

Da jeg fik at vide, at vi skulle ud og se på materialer til min tøsekasse, og steg humøret straks.

Det sidste stykke tid har jeg brugt nogle timer på at studere nettet tyndt efter inspiration til vores idé. Utroligt, så er der faktisk ikke så meget derude. Gad vide om det er fordi vores idé og tanker med tøsekassen, måske er en anelse over grænsen?

Nå men det rør i hvert fald hverken Chefen eller jeg. Tanken omkring tøsekassen, er en opbevaringskasse til tøs/tøser. En kasse hvor man kan ligge og vente på at blive brugt som et stykke legetøj, der tages op ad en kassen.

Sådan opdrages en tøs – lånt fra nettet

Tøsekassen kan også bruges som “tænkeboks” – hvor der kun må tænkes lydige tøsetanker.

I byggemarkedet diskuterede Chefen og jeg ivrigt vores fælles projekt – vi er stadig på idéfasen, hvor tanker og idéer vendes til den perfekte løsning. Løsningen skal jo være så tækkelig, at den kan stå i huset uden at vække unødig opsigt – og alligevel så meget fremme, at det ikke er et projekt i sig selv at bruge kassen.

Nu glæder jeg blot til vi skal i gang med at bygge – og det bedste af det hele til at bruge kassen 😉

tut

okt 092010
 

Det ser ikke ud af meget, men det betyder så uendeligt meget – det lille halsbånd.

Chefen har det seneste stykke tid gerne ville se mig med forskellige halsbånd på. Jeg kan mærke, at jeg er glad for at må have et på. Om det er et fint lille pyntehalsbånd med “Diamanter” eller et mere råt positur halsbånd, ja det spiller faktisk i princippet ingen rolle for mig. Det betyder noget for mig, at Chefen giver mig det på. At han ønsker, at jeg skal være hans.

Det er følelsen og underkastelsen i at have det på, der tæller for mig. Jeg kan lide, når Chefen sætter en snor i halsbåndets ring – nu har han kontrol med sin tøs. Inderst inde er jeg blot taknemmelig over, at Chefen ønsker mig som sin tøs, at han har valgt, at jeg skal bære hans halsbånd og brændemærke.

Den seneste tid har jeg også sovet med forskellige halsbånd om natten – det gør mig også glad. Den kvikke læser tænker sikkert, jamen plejer tut ikke at have sit stålhalsbånd på 24/7? Jo, det plejer tut faktisk, men vi har også behov for forandring, og der har været en grund til, at jeg ikke har haft det på det sidste stykke tid.

Jeg anmodede Chefen om at få lov at tage stålhalsbåndet af under en forkølelse for nylig – og siden har vi så testet de andre tøsehalsbånd 😉

tut

okt 072010
 

Jeg må indrømme, at jeg er ved at være ganske træt af de evindelige debatter om, hvorfor man er til bdsm? Forklaringer såsom man er psykisk syg, meget overvægtig, søger opmærksomhed eller, at det er et overgreb i barndommen, der er skyld i ens afvigende seksualitet – ih hvor er jeg træt af at høre på det. Det er ligesom, man bør og skal forklare ens adfærd, seksualitet og person – og gerne ned i mindste detalje for at opnå accept og forstålelse.

Hvorfor en etikette?

Jeg er hverken psykisk syg, søger opmærkomhed, meget overvægtig, eller har været udsat for overgreb. Jeg benægter ikke, at personer med disse kendetegn eller diagnoser befinder sig i bsdm verdenen, men de færdes jo også i den almindelige verden. Jeg forstår ganske enkelt ikke, hvorfor der hele tiden skal sættes en etikette på, hvor man har en afvigende seksualitet.

Kulørte striber med spanskrør

At jeg finder lyst og velbehag i at kravle rundt på alle fire iført balletstøvler, brændemærke og halsbånd med kæden i. Uha ja…og måske få kulørte striber med et spanskrør – ja og hvad så? Vi kan da vel alle blive enige om, at det er meget sjovere sex end at dyrke missionæren med lyst slukket onsdag aften efter tv-avisen!

Jeg dyrker bdsm, dels fordi at jeg tænder på det, og fordi det er en del af min verdensopfattelse – det vil sige manden, som den styrende enhed i et forhold. Jeg tænder på at være underkastet Chefens vilje og lyst, men tag ikke fejl, jeg er ikke nogen nikkedukke – med mindre han ønsker, at jeg skal væren en.

Frihed

I bund og grund handler det for mig om at have frihed til, at være den man er. Frihed er muligheden for at udleve sit “formål” – sagt med andre ord realisere sine drømme. Frihed er valgmuligheder – frihed til at vælge sine handlinger uden at andre styre én og fratager valgmuligheder.

Den kvikke læser vil så nu sikkert spørge – jamen det hænger jo ikke sammen med at være tøs og underkastet. Dertil vil jeg svare – jo lige netop, jeg har nemlig haft valget. Mit valg til at vælge at fragive mig ansvaret og lægge det i hænderne på Chefen. Jeg realiserer mine drømme med at være underkastet, og det er her at jeg føler mig fri.

Jeg kan kun opfordrer andre til at være mere rummelige og acceptere, at vi ikke er ens. Vær stolt over den du er – også om du er til smæk, kæder, og kinky lir.

tut