aug 162010
 

Måske er det et følsomt emne for nogle? Men jeg mener alligevel, det har sin berettigelse.

Jeg vil sige, at hjernevask er det samme som opdragelse. Hjernevask er en proces, hvor en person er overbevist om at opgive tidligere fastslået, tro og påtage sig nye værdier og idealer. At Chefen kan opdrage mig til at handle og tænke i de mønstre, han lærer mig. På den måde bliver jeg en formbar og anvendelig tøs skabt ud fra Chefens idéer og idealer.

Man hjernevasker ikke en tøs på kort tid – den slags tager tid, engagement og viljestyrke fra både den dominerende og den underkastede. Det er min opgave at have tillid, være åben og modtagelig for min Chefs ord og vilje for mig.

Er hjernevasket mennesker, svage og letpåvirkelige mennesker?

Ikke i følge min overbevisning, jeg ved jo, at jeg gennemgår en proces og lader mig påvirke, fordi jeg ønsker at blive en bedre tøs. For os bruger vi gentagelse og gentagelse, og ændringerne sker ganske langsomt, men også mere naturligt. Min hjernevask har intet med torturmetoder at gøre, jeg vil godt understrege, at jeg har det ganske godt og er et normalt fungerende menneske.

Man kan så spørge mig, hvor jeg ønsker at gennemgå denne forandring?

Til det kan jeg svare ganske ærligt, jeg ønsker at imødekomme min Chefs ønsker til hans tøs. At han skal skabe mig i det billede, han har af den perfekte tøs. Jeg ønsker at tjene ham på den bedst mulige måde, om det så betyder, at jeg skal lave om på fremtoning (hår, tøj og makeup) eller den måde, jeg gør bestemte ting på. Det er vigtigst for mig, at min Chef er glad og tilfreds. Derfor er jeg også i hverdagen opmærksom på de små ting, der kan gøre ham glad eller gøre en forskel. Jeg sætter ham før mig selv, fordi jeg bliver glad, når han er glad.

Sådan fungerer det også på det seksuelle plan – jeg tænder, når min Chef tænder. Jeg er til for at behage og glæde ham, om det så betyder et blowjob eller en tur med spanskrøret, så gør det mig glad indeni, når jeg mærker hans begær og liderlighed.

  3 Responses to “Hjernevask af en tøs”

  1. Tak,fordi du delte disse tanker. Det er for mange et ret ømtåligt emne, som du selv nævner fordi, at mange ser det som svaghedstegn. Min opfattelse er meget lig din når det kommer til hjernevask i det sorte univers – det giver stof til eftertanke.
    Så 1000 tak, for det søde tut!

    /Zoe

  2. Jeg synes det er pisseinteressant – Intet fornuftigt menneske vil vel frivilligt ændre sine vilkår til det værre. Det er sådan common sense agtigt. Så det er vel noget med at have tillid til at man får det bedre…. vil jeg tro og den tro har du jo Tut, du blir lykkelig af det. Men jeg tror heller ikke du er hjernevasket, sådan på den måde, at du ikke ved hvad du gør og hvorfor du gør det du gør….. det er du jo meget bevidst om bl.a. i det her indlæg. Det er osse interessant det med om det er stærke eller svage mennesker der vælger at lade sig dominere. Det er meget sort/hvidt at man enten er det ene eller det andet, tror jeg. Er det f.eks. ikke styrke at turde vise svaghed eller svaghed kun at vise kontrol og styrke…. osv.
    Friheden i det hele er afgørende tror jeg. Følelsen af ægte frihed….
    Kh. Irene

  3. Det er en forfladigelse af begrebet hjernevask syntes jeg, når du anvender det i den sammenhæng du gør.

    Det handler ikke om, at jeg syntes det er følsomt. Jeg syntes det er dumt.

    I to, din herre og dig, har indgået et fælleskab i en livsholdning og filosofi i enighed – det går jeg da meget ud fra er tilfældet?

    Det er da fantasisk rart for dig/jer at du har det som du har det men jeg syntes du skulle holde lidt igen med superlativerne for hjernevask er sgu noget helt helt andet.

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)