dec 282009
 

Nogle gange løber min tøsehjerne af med mig. Totalt mæt og lidt julefed sidder jeg her hjemme og drømmer om maddominans. Måske er det ligefrem et ønske for det nye år? At Chefen skal bestemme, hvad, hvor meget og hvornår jeg skal indtage mad og drikke. Tænk at få tilbudt en afmålt mængde mad, eller være på restaurant, hvor han bestemmer, hvad hans tøs skal spise. Måske nægter Chefen mig mad i en periode?

Jeg tænker nogle gange på, hvad det er, der gør, at jeg får lyst til, at Chefen skal bestemme alt over mig? Er det ansvarsfraskrivelse? Er jeg lettere syg? Dybest set ved jeg nok ikke, hvorfor, men jeg ved, at jeg tænder på det – det får mig til at være mere ydmyg og submissiv. Jeg bliver taknemmelig over de ting Chefen gør og bestemmer for mig – jeg har accepteret for længst, at det er det bedste for mig.

Med hensyn til mad dominans, så kom jeg lige til at tænke på filmen “The secretary”, hvor Mr.Grey beordrer Lee til kun at spise 3 ærter til aftensmad. Lee er i himlen, og hun er lige der, hvor hun allerhelst vil være – i hans hænder.Måske det var et oplagt bud for en film her mellem jul og nytår?

Tror i bund og grund restriktionerne og reglerne kan være “ligegyldige” – det jeg tænder på, er Chefens hjerne, lyst, tanker, og ikke mindst på den måde han udøver dominans.

  2 Responses to “Mad dominans”

  1. kære tut..

    Slam sagde det lige… lige præcis dine tanker har jeg haft her i dagene efter jul. Jeg aner heller ikke hvorfor det har så stor fokus for mig, eller om det er fordi jeg har lidt små knald i låget…. Hvorfor er det bedste i verden, at Herren bestemmer, også over min mad. Hvordan kan 3 ærter på en tallerken til aftensmad give det der helt store sus i maven…
    Hmm.. jeg havde de selv samme tanker i går, dog omkring smerte. Hvorfor henter jeg spanskrøret og fryder mig over, at Herren laver blåviolette striber på mine baglår.. hvorfor giver det en følelse af lykke..

    Filmen the Secretary, er et godt bud her i dagene der kommer..

    Godt nytår til dig.
    fannie

  2. tut,
    spændende tanker om maddominans. Hvis Ejeren ønsker total kontrol, så vil maddominans være en oplagt ide. Det kan eventuelt kobles sammen med regler for fysisk træning. Det vil give Ejeren mulighed for inden for vide rammer at forme sin ejendom. Det vil vare lang tid og det er et stort indgreb, så Ejerens ejendel vil blive formet både fysisk og psykisk.
    Spændende muligheder for en konsekvent Ejer.

    Gode tanker til dig fra Gråskæg

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)