nov 272009
 

tutkorset

Som den opmærksomme og flittige læser har bemærket, så er jeg i behandling for permanent hårfjerning. Igår var det 2 måneder siden, at jeg fik min første permanente hårfjerningsbehandling på privathospitalet Nygart i hjertet af København.

Der skal gå 2 måneder imellem hver behandling, da hårerne vokser i forskellige tempi. Om jeg kan mærke og se en forskel? Ja, selvom alle hårene ikke er væk, det kræver 4-6 behandlinger, er der en væsentlig reduktion i hårene. Der er en endda områder, hvor jeg er helt hårfri og glat. En anden god ting er, at røde knopper og irritation af huden også er væsentligt reduceret.

Jeg har igår booket tid til min 2. behandling på mandag, og er spændt på om resultatet fortsætter. Tænk at blive helt hårfri dernede og under armene! Aldrig at skulle bekymre sig om, jeg er glat nok til Chefen. Jeg føler mig ikke ren og lækker med hår på kussen eller under armene. I det hele taget har jeg et yderst anstrengt forhold til hår på mig selv, der ikke er placeret på hovedet.

Desværre er behandlingen ikke helt smertefri (selvom sygeplejersken mente, jeg havde en høj smertetærskel), men det tager heldigvis kun 30 minutter, og så har jeg en pause på 2 måneder. Huden er råd og lettere øm efter behandlingen, men det fortager sig heldigvis hurtigt.

Det er en helt fantastisk følelse at være i bad og se hårene falde ud af hårsækkene, og vide, at de aldrig kommer igen.

Er spændt på resultatet efter 2. behandling – jeg skal holde jer opdateret

tut

nov 242009
 

tuttøse

Min krop giver efter, først musklerne, de bliver til gele – jeg kan ikke kæmpe imod, jeg har ingen kræfter – jeg overladt til din nåde og i din kontrol. Min hjerne har slukket for enhver rationel tankegang. Jeg befinder mig i tøseland, hvor der ikke eksisterer bekymringer og sorg – det eneste fokus, jeg har tilbage, er rettet imod dine instrukser, tanker og bevægelser.

Jeg kan lide at være i den tilstand – jeg ligefrem nok søger den nogle gange. Især hvis jeg skal belønnes med en orgasme, og måske har svært ved at finde fokus, så prøver jeg at få Chefen til at aflæse mit ønske om ikke at kunne bestemme, hvornår jeg skal kunne trække vejret. Det er frigivelsen af kontrollen, jeg tænder på – at Chefen bestemmer og vælger for mig. At jeg intet valg har – andet end det Chefen har valgt for mig.

Der findes jo mange former for breath control. Nogle af dem har jeg beskrevet herneden under;

Jeg har en åndedrætskontrol maske i latex, hvor der er et lille bitte hul i, hvilket bevirker, at man skal trække vejret yderst kontrolleret for ikke at gå i panik. Masken sidder helt tæt, og hvis man samtidigt synes latex dufter herligt, så er det bare sagen. Personligt kan jeg nu bedre lide åndedrætskontrol, hvor Chefen styrer mig. Men masken er god til disciplin, men hvis du er nybegynder, så hold dig fra den maske, da man let går i panik. Når man er i panik, er det svært at rode med lynlåsen, der lukker masken tæt.

Klassikeren med en plastikpose – ih den er bare god. Langsomt kan jeg ikke trække vejret, og jeg lader Chefen om at styre, hvornår jeg skal trække vejret og ikke. Måske er jeg også tilpas forskruet i mit hoved, at jeg finder det primitivt og alligevel så anvendeligt med en gennemsigtig plastikpose, der oftest anvendes til fødevarer og ikke til lydige tøser som mig.

Positur halsbånd som åndedræts kontrol – jeg har et stort bredt gummi halsbånd, der kan spændes så meget ind, at jeg har meget svært ved at trække vejret. Jeg kan mærke, hvordan jeg langsomt får mindre ilt til hjernen. Kombineret med at Chefen placerer sine hænder over mine luftveje, er jeg helt i tøseland.

Jeg har da også drømme og billeder omkring åndedræts kontrol – eksempelvis at blive “druknet” i en balje, eller være bundet til noget, hvor vandstanden stiger. Tror egentlig jeg tænder lidt på dilemma situationer, hvor tiden og handlingen er afgørende for mig. Dilemma situationer er nok generelt noget, jeg tænder på, og ikke bare noget med åndedræts kontrol at gøre.

Jeg har ikke skrevet dette indlæg for at få en lang moral prædiken med, hvor farligt det kan være at praktisere åndedræts kontrol. Det eneste regel er, at du aldrig må praktisere åndedræts kontrol alene – ingen kan hjælpe dig, hvis det uheldigvis skulle gå galt.

Indtil da – tag en dyb indånding…

nov 222009
 

Brystpiercing

Det er snart to år siden, jeg blev piercet i begge brystvorter. Jeg har 2,4 mm i begge, da jeg godt kan lide dem tykke. Synes de giver et godt tøselook, og det var et ønske fra min Chef. Men helt problemfrit har det dog ikke været, og er det stadig ikke. De er ikke helet op endnu, selvom jeg har prøvet alverdens ting. Jeg har skiftet fra ringe til stave for at give piercingerne mere ro. Har prøvet med penicillin creme og penicillinkur – hjælper i en periode, men vender tilbage igen. At jeg oveni hatten også døjer med en brystinfektion gør det jo heller ikke bedre. Det er som sådan ikke betændelse i piercingerne, men mere sårvæske, der kommer fra piercingerne. Højre side er værst ramt, hvor min infektion også er.

Nu dyrker jeg intens saltvandsbade, og håber det kan hjælpe.

Hvis du har et tip, er du velkommen til at skrive det til mig. Jeg nægter simpelthen at pille de piercinger ud. Det skal nævnes jeg har andre piercing, der slet ikke har voldt nogle problemer.

nov 222009
 

Brændemærket

Jeg er alene hjemme for tiden – Chefen er ude og rejse igen. Sådan en lørdag aften savner jeg at ligge på min tøseplads ved Chefens side i sofaen. Nøgen eller med en let silke underkjole, som han har hævet lidt op, så mine balder blottes. Ved han nyder at betragte hans brændemærke på min røv  – mærke overgangen i huden, og roligt tegne et A med fingeren. Det er en dejlig følelse at ligge der, mens han betragter og aer mig lidt. Jeg er helt rolig, og nyder blot at være hans ejendom.

Det er stunder som disse, der gør det dejligt at være tøs – vel og mærke hans tøs. Jeg ved, han passer på mig.

Nogle gange udfordrer han mig eller sætter mig på en prøve – men kun for at gøre mig bedre. Jeg bliver ofte overrasket over hans samlet overblik over, hvad han ønsker fra og af mig. Jeg har lært ikke at tænke over det, det er hans ansvar at ridse vejene op for mig i mit tøseliv, og min opgave at adlyde og følge dem. Jeg ved, det er bedst sådan – jeg sætter ikke længere spørgsmålstegn ved det. Hvis jeg har et snært af “det her er ikke rigtigt”, så spørger jeg simpelthen min Chef, og ret ofte får jeg et svar, der giver mening, således jeg kan følge hans ønske. Oftest har jeg bare ikke kunnet se, hvor Chefen ville have mig hen, eller hvad det skulle gøre godt for. Det bliver nemmere og nemmere for mig blot at følge hans ønsker for mig.

Men lige nu ønsker jeg blot, at Chefen var hjemme, så jeg kunne ligge ved siden af ham, hvis jeg fik lov…

nov 202009
 

Flyver

For mig er det naturligt at dele alt med min Chef – små og store tanker. For nylig havde jeg dog en hemmelighed for Chefen, og det var særdeles svært at holde på den. Flere gange var mine tøsetanker og tøsemund på nippet til at fortælle Chefen om mine planer. Jeg skulle slå mig selv over hænderne for ikke at sende ham en besked om mine planer.

Den mandag aften,  tager jeg et langt bad, hvor jeg er yderst omhyggelig med barbering og indsæbningen. Efterfølgende smører jeg mig ind i yndlingscreme og udvælger nøje en parfume, som jeg ved falder i Chefens smag. Lægger en lækker tøsemakeup, som jeg ved han kan lide den. Ifører mig sort nylonstrømper med blondekant og en sort hofteholder. Slutter af inderst med et sort taljekorset. På med den fine sorte silkekjole og stilletter. Jeg er klar til afgang…

I lufthavnen bliver jeg selvfølgelig visiteret – og må sige til den mandelig befamler, at det blot er et korset og hofteholder – hvorefter han bliver paf og lader mig gå…tsk tsk!

Jeg nyder følelsen af at være fræk og pæn – kan lide at blive betragtet, velvidende at det kun er Chefen, der har adgang til tut. Klokken 22.45 letter flyet mod Stockholm – jeg er på vej. Chefens overraskelse er på vej til ham. Jeg er spændt, og har svært ved at slappe af – er nok mest spændt på, hvordan Chefen tager det, at jeg er fløjet til Stockholm for at mødes med ham en nat for efterfølgende at flyve sammen hjem til København næste formiddag.

Endelig lander vi i Stockholm, og der er nu en time til Chefens fly lander. Først tripper jeg lidt rundt i en kedelig tax-free butik, hvor jeg prøver at overbevise mig selv om, at jeg mangler noget parfume eller makeup. Men udvalget var sølle og faldt ikke i tuts tøsesmag. Jeg finder dog parfumen, jeg har taget på tidligere på aftenen hjemme i Danmark, og sprøjter lidt i håret og på kroppen. Jeg er klar – og bliver enig med mig selv om, at jeg vil gå op på det hotel, jeg på forhånd har booket til os.

Instruerer receptionisten i, at Chefen kommer om lidt, og han ikke skal vide, at jeg opholder mig på værelset. Skynder mig op, hvor jeg bladre Chefens ønsker igennem til, hvordan han ønsker at se mig, når han kommer hjem. Han vil se en nøgen tut med halsbånd – hmm lynhurtigt smider jeg det sexet korset, hofteholder og strømper – og er nu helt nøgen. Fra værelset kan jeg se, at hans fly er landet. Mine øjne følger ham igennem lufthavnen, og han sender mig en sms om, at han er landet i Stockholm. Tænker “Ja, det kan jeg godt se”. Ih hvor er det svært at holde på min hemmelighed der – min fingre er syge for at skrive “Skynd dig op på værelset, jeg ligger nøgen og venter på dig”.  Jeg behersker mig heldigvis, og pludselig kan jeg høre et nøglekort blive stukket i døren. Chefen er på den anden side…og om lidt er min hemmelighed ikke mere en hemmelighed.

Heldigvis blev Chefen meget glad for hemmeligheden, og det var dejligt at tilbringe en bonusnat sammen. Min tøsehemmelighed lykkedes at forblive en hemmelighed – selvom det var pokkers svært. Håber ikke det bliver sidste gang, jeg skal overraske Chefen.

nov 202009
 

Tuts ring gag

Der har ikke været nyt fra tut i et stykke tid – beklager, men jeg har haft meget travlt.

Jeg vil dele en oplevelse med jer, som jeg havde i mandags med jer. Chefen var på vej ud i den store verden igen, og det var tid til afskedssex – ih what a name… Jeg giver Chefen et lækkert blowjob efter alle kunstens regler. Jeg har den regel, at jeg skal vise sæden i munden efterfølgende, og få et ok til at smage og synke den. Men straks efter jeg var færdig, bad Chefen mig om at ligge mig på ryggen i min tøsestilling. Det vil sige, spredte ben, tiggende hænder og med munden åben – men uden at synke. Jeg havde jo ikke fået lov til at synke sæden endnu. Det gjorde blot situationen endnu mere pervers i mine tøseøjne.

Der er ikke noget som Chefens sæd, der kan få tut tændt.

Lyden af latexhandsker, der tages på, hørtes i det fjerne, men jeg var mere fokuseret på ikke at sluge sæden – den søde smag spredte sig i munden på mig. Tanken om at jeg lå der villig og åben og med hans uslugte sæd, gjorde mig bare SÅ liderlig. Hans krævende hænder inspicerede min krop – min kusse og min mund. Chefen kræver og bruger, hvad der er hans ejendom. Min hjerne er stået af for længst – jeg tænker ikke – jeg er hans tøs og legetøj. Jeg overgiver mig til hans begær. Jeg kommer, så væsken flyver ud af mig. Chefen beder mig nu synke og smage på hans gave. Villigt synker jeg samtidigt nyder jeg smagen – smagen af Chef.

Min hjerne siger mere – jeg fremstammer en tiggende forespørgsel om en sprøjteorgasme mere, velvidenende at jeg bliver øm og rundtosset efterfølgende. Min liderlighed har overtaget min tanker, og jeg opgiver at kæmpe imod. Ligeglad, længes bare efter Chefen. Chefen viser heldigvis tøsebarmhjertighed, og belønner mig med yderligere to sprøjteorgasmer. Min krop er våd af kussesaft.

Jeg er brugt, men meget lykkelig. Og nu glæder jeg mig bare til at få noget “velkommen hjem sex”…

nov 022009
 

Imorgen kommer min chef hjem – jeg glæder mig meget. Min tid går med at forberede alting til, han kommer hjem. Jeg har haft et større projekt med at rydde op i vores hus – det er blevet meget bedre, men jeg når desværre ikke helt i bund, før Chefen kommer hjem. Idag har jeg sørget for at fylde køleskabet op med Chefens yndlings mad. Alt er klappet og klart, nu glæder jeg mig bare til imorgen…

En tut der næsten ikke kan vente…

 Posted by at 17:26