okt 252009
 

lys

Et indlæg på Kinkster fik mig til at tænke over begrebet respekt.

I min verden er respekt noget, man gør sig fortjent til – ikke noget man har eller får automatisk. Derimod er det god opdragelse og dannelse, der møder dig, hvis jeg møder dig for første gang. Dette har intet med respekt at gøre i min verden, men pli og etikette – jeg er jo en godt opdraget tøs 😉

Jeg accepterer hinandens forskellige kompetencer og indgangsvinkler til det sorte univers. Jeg udviser tolerance ved ikke at fordømme, eller måske dømme dig på forhånd, hvis jeg ikke har mødt dig. Spørger hvis der er noget, jeg ikke forstår. Jeg kan være uenige med dig, men det betyder ikke, at jeg ikke respekterer dig.

Respekten kommer først et stykke hen af vejen, når jeg kan se en person ikke går på kompromis med sig selv eller sine værdier i livet. Det er grundstenen for mig, at du står ved dine meninger, moral og værdier.

Begrebet respekt er ikke noget, man kan kræve eller manipulere sig til i min verden. Der findes desværre mennesker – også i det sorte univers, der forveksler magt og respekt. Magt skaber frygt og nogle tror fejlagtigt, at hvis folk frygter dem, vil det sige, at de respekterer dem. Et forhold, hvor den ene part gør noget af frygt, bygger på magt og eller følelsesmisbrug og ikke på kærlighed og respekt. Dette kan jeg ikke respektere overhovedet!

Du kan jo ikke piske en tøs til respekt – hun vil kun adlyde af frygt – dybt nede i hende, vil hun foragte dig. Jeg adlyder jo heller ikke min Chef af frygt, men af kærlighed og lyst. Ved min lydighed viser jeg ham min kærlighed.

Det skal så siges, har du først overskredet min grænse, får du aldrig min respekt igen – jeg gider simpelthen ikke bruge tid på den slags mennesker. Jeg er videre i livet – jeg har så meget, jeg skal nå som Chefens lydige tøs…

  2 Responses to “Respekt”

  1. Respekt! *S*

  2. Hej! jeg har læse meget på din side!
    det er flot lave!!

    det ser rigtig spænde ud!
    kan men ikke side du er rigtig for elkser din Chef?
    kan ikke blive uvenne tænker jeg på?
    kan han ikke stå i nogen sitoner hvor ikke fik valt rigtig?
    hvor du ville noget and?

    Hilsen Martin

    er ny dette univers!

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)