okt 212009
 

perfektgulv

Det er svært at være adskilt nogle gange. Frustrerende for min submissive natur, der bare skriger på at blive brugt, hørt og nydt. Grundet arbejdsmæssige omstændigheder er Chefen og jeg adskilt i længere perioder ad gangen. Vi har selvfølgelig daglig kontakt – thank heaven for Skype, email og sms 🙂

Men det er den fysiske tilstedeværelse, jeg savner. Det er at lave Chefens morgenkaffe på den måde, han holder af – stille den på bordet ved siden af ham med et lille nej for at udvise min underdanighed. Masserer min Chef, mens han ser en god film. Det er alle hverdags tingene, jeg savner. Oftest tænker man jo slet ikke over dem i hverdagene – det er bare sådan. Savner dem først, når rutinerne brydes eller ændres.

Jeg kan mærke, at jeg har behov for at finde den indre tøs frem – rette mit fokus på Chefen i mine tanker. Bare slukke alt elektronisk udstyr, sætte mobilen på lydløs, dæmpe lyset og ligge mig ned og tænke tøsetanker. Det er min kur på, ikke at blive skør af denne her adskillelse. Det hjælper også altid at tænke, at den adskillelse vi nu oplever, også har ført gode ting med sig – blandt andet springet i at leve som fuldtidstøs 🙂 Lange dybe samtaler,og en langt større forståelse af vores forhold.

Så adskillelse er ikke altid en dårlig ting, vi fik sat perspektiv på, hvad vi ønskede af vores forhold, og har handlet derefter.

Nu vil jeg logge på mine tøsetanker, så jeg kan blive mere lydig 😉

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)