okt 252009
 

bryster

Det siger jo sig selv, at jeg ikke altid har levet som Chefens lydige slavetøs. Til trods for at mine drømme, om det perfekte forhold, altid har kredset omkring total underkastelse og ophør min frie vilje. Jeg har altid været utrolig forsigtig med min submissive side, selvom jeg altid har vidst den eksisterede. Jeg har ikke givet mig hen til andre på den måde, som jeg har valgt at give mig hen til Chefen. Det har før i tiden altid været med forbehold, grænser og en vis for form kontrol fra min side. På en måde har jeg vidst, de ikke var værdige til at modtage den gave. Men indeni længtes jeg efter den dag, hvor jeg kunne få lov at give det hele – og den heldige modtager ville forstå værdien af gaven, men også alvoren og ansvaret, der følger med gaven.

Chefen og jeg har kendt hinanden i 2½ år nu. Vi sprang ikke direkte ud i et herre/tøse forhold med det samme i vores forhold – dog har vores sexliv altid været præget af bdsm og rollefordeling altid været klar. Jeg vil kalde det en udvikling, hvor vi begge har mærket og følt hinanden an igennem længere tid. Det første år var vi godt på vej til at danne grundstenene for det forhold, vi har idag. Et udlandsophold for Chefen gjorde forskellen for os, her var tid til de lange dybe samtaler – indrømmelse af Chefens og mine tanker og drømme for fremtiden overfor hinanden. Det der havde været en drøm i vores tankerne, blev lynhurtigt til vores virkelighed.

Ih, hvor følte jeg mig lettet dengang – jeg var bare lykkelig – der var endelig én, der ville tage imod min gave, og ikke mindst påtage sig det enorme ansvar, der følger med et sådant ejerskab. Jeg var jo nervøs for, at han ikke ville tage imod mig – eller blot ikke forstod mig. Derfor havde jeg også været så tøvende med at indrømme mine tanker og drømme for Chefen.

Aftalen er egentlig banal simpel – jeg giver hele mig selv, og Chefen lover mig til gengæld tryghed og enkelthed. Det betyder, at jeg ingen grænser eller forbehold har i min lydighed som slavetøs. Jeg lever for at adlyde og tjene Chefen. Jeg har selvfølgelig nemmere ved nogen ting end andre, men jeg har ingen grænser for, hvad Chefen ville kunne udsætte mig for. For mig det handler om at tænke som en slavetøs hele tiden. En slavetøs der tjener sin Chef, og det fylder alt i mit liv. Jeg er en slavetøs, der kun føler glæde ved at opleve min Chefs tilfredshed. Intet andet betyder noget…mine behov opfyldes af min Chef og ikke af mig selv.

På det seksuelle plan tilfredsstilles jeg igennem at give mig selv 100%. Jeg tænder, når min Chef tænder – jeg tænder på at han kræver lydighed, ivrighed og underdanighed fra mig. At han styrer min hjerne, handlinger og tanker. Hans lyst og behov bliver mine – vi bliver ét. Jeg modtager ligeledes kun orgasme, hvis Chefen ønsker at belønne mig 🙂 Heldigvis bliver jeg ofte belønnet.

Chefen straffer mig for at gøre mig til en bedre tøs, og han synes, jeg bliver smukkere af det. Jeg tager med stolthed imod min straf, jeg ved, at han ved bedst, hvad det er det rigtige for mig. Accepterer dette fuldt ud i alle livets facetter og situationer.

Det er svære perioder eller udfordringer nogle gange, men jeg har aldrig tvivlet om mit valg om at blive hans slavetøs. Det er det helt rigtige for mig – jeg ønsker ikke min egen frie vilje, men lade mig guide og forme af Chefen. Det er kærlighed og hengivenhed for mig, og det er på den måde, jeg er lykkeligst.

okt 252009
 

lys

Et indlæg på Kinkster fik mig til at tænke over begrebet respekt.

I min verden er respekt noget, man gør sig fortjent til – ikke noget man har eller får automatisk. Derimod er det god opdragelse og dannelse, der møder dig, hvis jeg møder dig for første gang. Dette har intet med respekt at gøre i min verden, men pli og etikette – jeg er jo en godt opdraget tøs 😉

Jeg accepterer hinandens forskellige kompetencer og indgangsvinkler til det sorte univers. Jeg udviser tolerance ved ikke at fordømme, eller måske dømme dig på forhånd, hvis jeg ikke har mødt dig. Spørger hvis der er noget, jeg ikke forstår. Jeg kan være uenige med dig, men det betyder ikke, at jeg ikke respekterer dig.

Respekten kommer først et stykke hen af vejen, når jeg kan se en person ikke går på kompromis med sig selv eller sine værdier i livet. Det er grundstenen for mig, at du står ved dine meninger, moral og værdier.

Begrebet respekt er ikke noget, man kan kræve eller manipulere sig til i min verden. Der findes desværre mennesker – også i det sorte univers, der forveksler magt og respekt. Magt skaber frygt og nogle tror fejlagtigt, at hvis folk frygter dem, vil det sige, at de respekterer dem. Et forhold, hvor den ene part gør noget af frygt, bygger på magt og eller følelsesmisbrug og ikke på kærlighed og respekt. Dette kan jeg ikke respektere overhovedet!

Du kan jo ikke piske en tøs til respekt – hun vil kun adlyde af frygt – dybt nede i hende, vil hun foragte dig. Jeg adlyder jo heller ikke min Chef af frygt, men af kærlighed og lyst. Ved min lydighed viser jeg ham min kærlighed.

Det skal så siges, har du først overskredet min grænse, får du aldrig min respekt igen – jeg gider simpelthen ikke bruge tid på den slags mennesker. Jeg er videre i livet – jeg har så meget, jeg skal nå som Chefens lydige tøs…

okt 232009
 

Tøsens røvs

Jeg drømmer om smæk med spanskrør her sent på natten. Dybe røde mørker på min fine hud. Den sitrende smerte, når et slag rammer min krop. Hvordan jeg først kæmper med smerten, og så bliver opslugt af den. Hvordan jeg nyder Chefens stemme, der er krævende og kommanderende  – og alligevel så kærlig.

Chefen viser ingen nåde eller tegn på svaghed, når giver mig smæk – jeg kan ikke manipulere ham til at stoppe. Det er Chefens vilje og lyst, der kommer til udtryk, når jeg får smæk.

Jeg nyder den tilstand min krop og mit sind bringes i ved Chefens brug af mig. Hvordan mærkerne på min krop skifter farve, og hvordan mit brændemærke hæver en lille smule op. Nogle gange ville jeg ønske, at jeg fik smæk hver dag.

Tilstanden jeg kommer i efter smæk, er alt fra musestille til at være kælen som en kat. Mest af alt har jeg behov for at være tæt på min Chef. Men lige nu er det altså smæk…tut trænger til.

okt 212009
 

Tut i haven

Jeg er hverken hans kæreste eller kone – blot en tøs, sådan tænker jeg nogle gange. I andres verden og nogle gange i min er det mest værdigt at være kone, dernæst kæreste og allernederst tøs. Jeg prøver at få det falde på plads i mit hoved nogle gange – jeg ved, at han ikke ønsker det på nogen anden måde. Måske er det nok mest omverdenens forventninger til, hvad der er normalt, der kan gøre mig ked af det. Ville det ændre noget, hvis jeg var hans kone eller kæreste? Oftest tænker jeg, at det vigtigste er, at man har valgt hinanden.

Jeg frygter jo bare nogle gange, at der skulle komme en anden og fylde rollen ud som kæreste eller kone – yderst urealistisk ja, men tankerne er der jo alligevel. Og når alt kommer til alt, er det jo bare en titler, og ikke de følelser, der er bag.

Fordelen ved ikke at være kæreste er, at jeg ikke bliver skiftet ud med en ny, og som kone og mand, kunne vi blive skilt.

En tøs er for altid, siger min Chef. Jeg vælger at tro ham 🙂

okt 212009
 

perfektgulv

Det er svært at være adskilt nogle gange. Frustrerende for min submissive natur, der bare skriger på at blive brugt, hørt og nydt. Grundet arbejdsmæssige omstændigheder er Chefen og jeg adskilt i længere perioder ad gangen. Vi har selvfølgelig daglig kontakt – thank heaven for Skype, email og sms 🙂

Men det er den fysiske tilstedeværelse, jeg savner. Det er at lave Chefens morgenkaffe på den måde, han holder af – stille den på bordet ved siden af ham med et lille nej for at udvise min underdanighed. Masserer min Chef, mens han ser en god film. Det er alle hverdags tingene, jeg savner. Oftest tænker man jo slet ikke over dem i hverdagene – det er bare sådan. Savner dem først, når rutinerne brydes eller ændres.

Jeg kan mærke, at jeg har behov for at finde den indre tøs frem – rette mit fokus på Chefen i mine tanker. Bare slukke alt elektronisk udstyr, sætte mobilen på lydløs, dæmpe lyset og ligge mig ned og tænke tøsetanker. Det er min kur på, ikke at blive skør af denne her adskillelse. Det hjælper også altid at tænke, at den adskillelse vi nu oplever, også har ført gode ting med sig – blandt andet springet i at leve som fuldtidstøs 🙂 Lange dybe samtaler,og en langt større forståelse af vores forhold.

Så adskillelse er ikke altid en dårlig ting, vi fik sat perspektiv på, hvad vi ønskede af vores forhold, og har handlet derefter.

Nu vil jeg logge på mine tøsetanker, så jeg kan blive mere lydig 😉

okt 212009
 

til chefen

Hmm nu er jeg nok ikke det mest romantiske menneske i verden. Det kan nogle gange godt blive lidt for sukkersødt i mine øjne, og så får jeg kvalme…Heldigvis er min Chef ikke kvalmende romantisk. Alligevel formår han nogle gange at slå benene væk under mig. For mig er det de små ting, der betyder noget. Jeg er ikke til opstillet eller forventet romantik – forventet i såsom, at jeg forventer blomster til en given lejlighed eller candle light dinner helt efter den romantiske guide.

I aften sagde min Chef til mig – “du er lavet af drømme i mit hoved“. Kan det være smukkere og mere romantisk?

For rigtigt at forstå den dybere mening med dette, må du forstå, at jeg vil være den bedste og mest lydige tøs, der er set – jeg vil hjernevaskes helt efter Chefens hoved. Jeg tænder på at lade mig form. Formes af Chefens drømme…kun der er jeg smukkest.

Chefen er romantisk, men på sin helt egen måde. Jeg snakkede idag med en tøseveninde, der havde fået den opfattelse, at Chefen er en følelseskold dominerende person, der styrer sin tøs med hård hånd. Nok dominerer Chefen mig, men jeg er ikke et sekund i tvivl om hans kærlighed til mig.

Ofte drager andre mennesker en konklusion, at en dominerende sadist af natur er ond og ikke kan elske – jeg ved slet ikke, hvor disse tanker kommer fra? Mennesker elsker og udtrykker sig forskelligt, det ville da være kedeligt, hvis der var endegyldig facitliste med, hvad der var rigtigt og forkert. Selvom om vi dyrker bdsm, og lever i et 24/7 forhold, så er grundstenen baseret på kærligheden imellem os – vi smelter jo nærmest sammen og bliver ét.

Jeg vil påstå, at kærligheden blot bliver dybere i et forhold som vores.

okt 202009
 

tutkorset

Der findes mange pudsige opfindelser indenfor bdsm miljøet. Folk er jo forskellige og har mange forskellige indgangsvinkler til, hvad bdsm er, og hvordan det skal dyrkes. Stopord har altid været en mærkelig opfindelse for mig. For mig virker det pudsigt, at man dyrker dominans, men alligevel gerne vil have en grænse.

Hos os har der aldrig været tale om grænser eller stopord. Selvfølgelig taler vi om, hvad jeg frygter eller bryder mig mindst om, men jeg kunne aldrig drømme om at give Chefen et katalog med, hvad jeg er til og hvad jeg absolut ikke vil være med til. Jeg ville aldrig kunne tænde på at “toppe fra bunden”.

Jeg tænder jo på, at den dominate former mig. Min Chef skal ikke give efter for hans tanker og drømme for mig. Det er hans opgave at læse og forme mig. Han ved, hvad jeg kan tåle og formår på et givent tidspunkt. Han skal presse og guide mig frem til at blive en bedre og perfekt tøs. Hvis jeg kunne manipulere med min Chef, ville min respekt for ham som dominerende være ikke eksisterende. Hvis Chefen har bestemt sig for at give mig smæk med eksempelvis et spanskrør, skal han ikke stoppe, før han er tilfreds.

Jeg tænder og har givet mig selv til ham, fordi hans dominans er ægte. Vores forhold er baseret på tillid, men uden stopord og grænser. Det betyder:

Hvis Chefen bad mig om at iklæde mig ludertøj, og trække på gaden – gjorde jeg det.

Hvis Chefen spærrede mig inde i et bur i en periode, ville jeg acceptere dette, som værende bedst for mig.

Hvis Chefen ville piske mig til blods, ville jeg bide det i mig – lide for hans skyld.

Essensen er, at jeg ved, Chefen elsker mig og aldrig ville kunne skade mig – han ønsker kun at forme mig perfekt, og sørge for, at hans tøs også har det godt. Jeg giver mig hen, og leger ikke – derfor har jeg ikke brug for at sige fra.

Jeg er hans hele vejen igennem…det er en uendelig dejlig følelse.

okt 182009
 

Hvor er det dog befriende at vide, at der er andre tøser derude, der lever en tilværelse lig min. Jeg er med i et meget lille netværk, hvor fortrolighed, åbenhed og ærlighed er nøgleordene. Vi mødes ikke så ofte, da vi bor vidt forskellige steder i Danmark. Men i eftermiddags mødtes vi, og jeg er netop kommet hjem. Det er så berigende at sætte ord på mine følelser og tanker, og blive mødt med en forståelse og accept fra andre kvinder.

Min Chef er min faste støtte og guide, men han oplever jo ikke mit liv fra den submissive side.  Det er meget givende at kunne vende “forbudte” tanker, frygt og gode oplevelser med andre 24/7 tøser. Jeg bliver inspireret, også fordi vi rent menneskeligt er yderst forskellige. Det der bringer os sammen, er den måde, vi har valgt at leve på.

Jeg er egentlig nok et ret lukket menneske rent følelsesmæssigt, er den type, der er længe om at tø op og fortælle om mig selv og mit liv. Men med tøserne er det ret nemt, og vupti så er en eftermiddag gået. Jeg glæder mig allerede til, vi skal ses igen.

Tak til jer tøser, fordi I er jer – I ved selv, hvem I er 🙂

okt 172009
 

stillet

Er jeg som tøs – lagt i lænker?

Føler jeg mig begrænset ved at have fralagt ansvaret for mig eget liv?

Ikke selv tage selvstændige beslutninger, men lade mig guide af Chefen. At lade Chefen bestemmer over stort og småt i mit liv – ekstremt for nogle, måske for de fleste. For mig har det været en udvikling, der førte til et bevidst valg i mit liv. Valget om at give mig selv væk til ham, aldrig kunne trække beslutningen tilbage – være hans ejendom fra, da valget blev truffet til den dag, jeg ikke er længere . For mig har det altid været den ypperste drøm, ja – jeg skriver drøm, fordi jeg var overbevist om, at det aldrig ville kunne lade sig gøre i virkeligheden. At der ikke fandtes mænd derude, der ønskede at eje en kvinde på den måde. Heldigvis blev min drøm til virkelighed – det er dog ikke altid lige det letteste.

Det sværste er at frigøre sig fra selvstændige tanker, eller tage hans beslutning som rigtig, selvom jeg måske ikke altid er enig. Det er klart det sværeste. Hvis jeg finder noget svært, prøver jeg at tage det i små bider – og bruger oftest Chefensom guide. Han er min faste støtte, uden ham klarer jeg det ikke.

Det er dog også lykkelig ting – faktisk er der klart flest. Det er ret bekymringsfrit at være tut – Chefen sørger for at hans tøs ikke mangler noget, træffer beslutningerne for mig og jeg ved, han altid er der for mig. Jeg synes ikke mit tøseliv foregår i lænker eller med restriktioner, der indskrænker mig som person. Det er meget befriende for mig. Faktisk vil jeg påstå, at jeg er mere glad og lykkelig på denne her måde end i et simpelt almindeligt forhold. Dermed ikke sagt, at alle mennesker vil blive mere lykkelig af at leve som vi. Vi har valgt det, fordi det er vores drøm, og den er blevet til virkelighed.

Jeg føler mig fri som tøs, og slet ikke lænket. Jeg kender min plads, den er hos Chefen.

okt 152009
 

Lyserødt satinkorset foran pejs

Det er ingen hemmelighed, at jeg tænder på at blive formet efter Chefens hoved. Det er blive degraderet til en slags genstand, der skal opfylde hans perverse drømme og tanker…ih det er altså meget frækt. Det er det primære omdrejningspunkt for mig.

Derfor nyder jeg også at have regler for, hvad jeg skal have på af tøj. Hvordan jeg skal og sidde eller opføre mig i en given situation. Jeg finder det slet ikke indskrænkende eller krænkende for min personlighed – det forekommer mig lige så naturligt som at trække vejret.

Han ejer min krop, og kan gøre ved den, hvad han lyster – blandt andet har han allerede piercet brysterne og brændemærket min røv med hans mærke. Ting, jeg har været lettere nervøs eller skræmt af, men som jeg har gennemgået, fordi jeg ønsker at være en lydig tøs – hans tøs. Jeg ønsker så inderligt at blive formet efter hans hoved. Lidt ligesom en dukke 😉

Jeg tænder som sagt på at lade mig forme – og især, hvis det får tøselooket til at fremtræde mere tydeligt. Jeg må indrømme, jeg har taget mig selv i at fantasere de sidste par dage om nye piercinger, en tataoo eller et kyskhedsbælte. Den med tataoo er meget grænseoverskridende for mig, idet jeg faktisk ikke bryder mig om den slags kropsudsmykninger, men jeg tænder på det, hvis han har bestemt det – og vælger at udsmykke min krop.

Mit tøsesind skriger på mere – tror faktisk aldrig det stopper…