aug 192009
 

dukketøs

I eftermiddag skal jeg på shoppetur – ud og finde nyt tøsetøj til Chefens tøs. Jeg nyder at være hans dukke, han kan iklæde tøj, makeup og sko. I vinters pakkede jeg min gamle garderobe sammen – det meste blev smidt væk, jeg var klar til mit nye liv. Det var ikke sørgmodigt, det var nok nærmere en udfordring at forny sin garderobe fra inderst til yderst. For de fleste piger vel nok en indre drøm at få en ny garderobe over så kort tid.

Nu havde jeg jo ikke bare sådan frit valg fra hylderne – Chefens smag skulle overholdes, og nogle genstande godkendes inden køb, hvis jeg var usikker på om det faldt i hans smag. Heldigvis deler vi ret meget den samme smag for tøj – klassisk, meget feminint og lækkert. Min garderobe består mest af lækre silkekjoler – glatte og skinnende i stoffet.

Når det er koldt udenfor, går jeg altid med hofteholder og strømper dertil – det er sådan Chefen vil se sin tøs. Jeg går aldrig i bukser, med mindre der virkelig er en grund til det – ikke engang når jeg træner i fitnesscentret, har jeg bukser på. Det passer mig ganske fint, jeg har altid hadet bukser – og endda aldrig ejet et par cowboybukser i hele mit liv. Jeg er vild med at være feminin.

Idag skal jeg ud og finde en sort silkekjole og noget lækkert let undertøj – det er min ordre fra Chefen. Jeg elsker at dresse mig op for ham, jeg kan mærke, han bliver glad, når jeg ser lækker og indbydende ud. Mest af alt elsker jeg blot at være lydig – hans lydige dukketøs. En dukketøs der glæder sig meget til at vise sig frem for ham.

  One Response to “Dukketøs”

  1. Kære tut.

    Har netop fundet din blog som jeg glæder mig til at fordybe mig i. Det er et flot skridt af dig sådan at skifte din garderobe ud på din chefs befaling. Jeg ønsker dig et godt liv som hans dukketøs.

    Hilsen Soher

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)