aug 182009
 

tilbedelsegulvlydig

Vi havde her henover weekenden en episode, hvor jeg var ulydig. Jeg havde med vilje ikke efterlevet en af mine regler, og det er nogle af disse tanker, jeg vil prøve at dele med jer. Jeg vil prøve at beskrive, hvordan det er mig og være ulydig.

Jeg er ikke en af de tøser, der ser bdsm som en leg, hvor den submissive driller og provokerer den dominante til at straffe hende for hendes opførsel. Chefen behøver ikke en anledning for at give mig mærker med et spanskrør – der bliver her ikke ført sorte bøger med ulydige gerninger, der skal gøres op ved en udflugt til en bdsm kælder eller i soveværelset.

Jeg ejer dog selv en sort bog – min ynglings bog. Jeg har selv skrevet hvert eneste ord ind i denne vigtige bog. Bogens titel er “Tuts bog” og skriften bærer tydeligt præg af, at ordene er betydningsfulde for mig. Min bog indeholder alle mine regler og min tøsebøn. Ofte kigger jeg i den for at opfriske og fordybe mig, således jeg på korrekt vis kan leve efter disse regler. Jeg ser slet ikke reglerne som forhindringer eller begrænsninger i mit liv – de har gjort mit liv meget mere enkelt, og jeg kan fokusere på at være Chefens tøs fuldt ud.

Alligevel overholdt jeg ikke en regel her i weekenden – indeni mig vidste jeg det var helt og aldeles forkert af mig. Flere gange prøvede jeg at overbevise mig selv om, at det var for alles bedste, at jeg overtrådte reglen. Jeg fik ondt i maven over at være en ulydig tøs – ligesom når man bekymrer sig over noget igennem længere tid. Det er slet ikke en rar følelse, og svær at lægge fra sig. Selvom Chefen sikkert ikke ville bemærke min overtrædelse, følte jeg alligevel, at jeg havde ført ham bag lyset og nærmest fortiet noget for ham.

Derfor gik der heller ikke længe, før jeg måtte vedkende mig sandheden og konfrontere ham med den. Straks herefter fik jeg det bedre, men jeg var alligevel ret ked af det. Mest af alt fordi jeg havde overtrådt en af mine regler. Igår fordybede jeg mig i disse tanker om at være ulydig – konklusion = jeg hader at være ulydig. Det giver ingen mening for mig, ikke at gøre som Chefen ønsker eller befaler. Jo mere fordybelse i min tøsetilstand og dermed lydighed, jo mere lykkelig og glad er jeg faktisk.

Jeg ønsker jo af hele hjertet at være lydig, og det er ikke op til mig at vurdere om en given information/regel er vigtig. Jeg skal bare overholde mine regler, så har jeg det også bedst og er uden bekymringer. Min chef er glad og stolt, og jeg er lykkelig – så enkelt er det.

  One Response to “Lydighed er vejen til lykke”

  1. Hej dejlige du,

    Jeg kender godt den indre stemme, der ind i mellem gør, at “man kommer til”, at lave vurderinger og konklusioner, som burde være Herrens og dermed opfører sig ulydigt.

    Erkendelsen af, at man har været ulydig og ulykkeligheden kan ind i mellem forfølge mig i mange mange dage bagefter. Også selvom jeg har fortalt Herren om mit fejltrin.

    Men smukke du, der er så få som dig, som på så ægte og ærlig vis lever dit liv som slavinde. Så til trods for et enkelt fejltrin, er du ikke mindre smuk af den grund.

    Varme tanker fra
    geisha.

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)