2009 juni | Velkommen indenfor i tuts tøseliv

Halsbåndet

jun 122009

Det smyger sig omkring min hals, og minder mig konstant om mit ejerskab. Det er blankt og tungt, og det er speciallavet til mig efter mål. Det er valgt med omhu med tanke på, at jeg skal have det på permanent. Det er mit halsbånd. Symbolet på mit ejerskab. Det er et rigtig tøsesmykke.

Jeg har det altid på – 24/7. De få gange jeg har haft det af, har jeg følt mig nøgen og forkert. Når jeg har det på, føler jeg mig som en tøs. Jeg er stolt over min plads som Chefens tøs, og den måde jeg hver dag viser mit tilhørsforhold på.

Det er vigtigt for mig, at halsbåndet ikke bliver taget af og på – vi leger ikke, dominansen er der altid i vores forhold. Blev så glad og taknemmelig, da Chefen gav mig halsbåndet, det betød jeg var en ejet slavetøs – at jeg er hans ejendom. Jeg havde gjort mig fortjent til hans ejerskab af mig.

Ofte kigger jeg på mig selv i spejlet, og jeg ser en meget lykkelig ejet tut.

Fra forhold til ejerskab

Blogindlæg No Responses »

jun 112009

Tut i kæder

Når jeg tænker tilbage på mine tidligere forhold, er de meget forskellige fra mit nuværende.

Alle forelskelser starter som regel med betagelse af den anden. Jeg har altid ubevidst og bevidst sat mine tidligere kærester på små tests gennem forholdets udvikling. Tankerne omkring underkastelse og ejerskab har altid været i mit hoved, så længe jeg kan huske tilbage. Min submissive del af mig fylder en del, hvilket også kommer til udtryk, hvis man lærer mig nærmere at kende.

En dominant skal i mine øjne slet ikke vakle i hans ønsker og krav – det er nok min største aftænder, og som m’er mister jeg lysten til at underkaste mig, hvis han viser svagheder eller vakler i hans ønsker. Ofte har det været på den konto, at mine tidligere kærester er blevet degraderet til ikke værdig til at få ejerskabet af mig. Det har i fortiden givet anledninger til enormt mange skænderier og ikke mindst usikkerhed for dem, når jeg er blevet lånt ud til en rigtig dominant. Når jeg er i hænderne på en rigtig dominant, der kræver og tager – bliver jeg som smør, og jeg kan formes, spises og opdrages efter hans hoved. Der er meget få menneske på min vej, der har oplevet mig i den tilstand. Men når man en gang har oplevet ægte dominans, vil man ikke nøjes med mindre. Så hellere undvære!

I stedet for har jeg taget til takke med forhold, hvor jeg har kunnet danse rundt med mine ekskærester. De har altid ønsket et ligeværdigt forhold, hvor man er lige i hverdagen, men ikke når der “leges”. Tut leger fandme ikke, jeg lever og er submissiv! Resultat blev bare, at jeg kunne sno dem om min lillefinger – det er der sgu ikke meget dominans i på den lange sigt. Det negative er, at jeg endte op utrolig frusteret og i den grad manglende dominant styring.

Efter et længere varende seriøst forhold brugte jeg en del tid på at tænke over min fremtid, og om den skulle indholde dominans. Inderst inde higede jeg jo stadig efter den følelse af stærk tilknytning og kærlighed, der kan være mellem en dominant og hans ejendom. En overgang bildte jeg mig selv ind, at det var en fantasi, og denne aldrig kunne blive til virkelighed. Sagde “tut – hold op med at drømme om bortførsler til fremmed mænd og total underkastelse, det eksisterer ikke i den virkelige verden“. Prøvede gang på gang at acceptere, at det aldrig kunne blive virkelighed. At tiden var løbet fra rigtig slaveri og total underkastelse. Undskyldningerne og forklaringerne for mig selv var mange…

Jeg er blevet så skuffet så mange gange i mit liv omkring dominans, så jeg havde enormt svært ved at sætte ord på mine inderste tanker og følelser omkring dominans og underkastelse, da jeg mødte Chefen. Igen havde jeg en frygt for at blive skuffet og ked af det. Langsomt har jeg åbnet mig op for ham, og fortalt ham om mine tanker og følelser. Alle de små tests har han bestået med glans – han er en af de få hele dominante mennesker, jeg kender til. Derfor var det meget naturligt at overgive mig selv til ham. Han har med kyshånd taget i mod denne gave. Chefen kender værdien af denne gave, og vogter den som en af hans mest værdifulde ejendomme. Det gør mig glad, og at han anerkender værdien af sin ejendom, og ikke mindst hans ansvar for mig.

Chefen stiller krav og ønsker til mig – han guider mig igennem, hvis der er ting, jeg finder svært – men han giver sig ikke og han kræver. Mine følelser for Chefen vokser og vokser bare, jeg må knibe mig selv i armen nogle gange. Chefen sagde engang til mig i starten af vores forhold “Man skal passe på, hvad man ønsker sig – måske bliver det til virkelighed”. Ja, Chefen har i den grad gjort mit ønske til virkelighed, og jeg er meget taknemmelig. Vi er på en helt fantastisk og unik rejse sammen, hvor to viljer smelter sammen til en fælles. Jeg føler mig så meget stærker nu end før, og ikke mindst føler jeg mig fri. Jeg er mig selv – jeg er født til tjene, servicere og behage Chefen.

Jeg ved, at jeg nu har prøvet at elske rigtigt for første gang i mit liv. Jeg er mig selv, og jeg får lov til at udleve min submissive side hver dag – til gengæld har han en loyal, hengiven og lydig tøs. Kærligheden mellem en dominant og en underkastet er helt speciel, og jeg vil ikke bytte for noget i verden. Jeg er lykkelig ved Chefens side, og savner slet ikke ligeværdige forhold.

Min tøsebibel

Blogindlæg No Responses »

jun 112009

“Tuts bog” er den vigtigste bog i hele mit liv. Bogen er meget betydningsfuld for mig, og alt hvad der står i den, har jeg med kærlighed skrevet ind med den flotteste skrift. Bogen indeholder alle mine regler, guidelines og ikke mindst min aftenbøn.

Hvis jeg i en periode ikke rigtig har udviklet mig nok i mit tøsesind, tager jeg bogen frem og læser i den. Mange af regler kan jeg ordret udenad, men alligevel giver det en indre ro og tilfredshed at læse reglerne op. Jeg ser ikke mine regler som begrænsninger eller irritation i min hverdag, nej de hjælper mig til at kunne udøve optimal betjening, opførelse og servicering af min Chef. Jeg ved, hvad han forventer af mig i givne situationer – dette giver mig en stor indre ro og et overblik, der gør at jeg kan koncentere og fokusere på min plads som hans tøs.

Jeg glædes over, at Chefen har udstyret mig med alle disse regler, da jeg hver dag kan forbedre mig. Jeg ønsker jo af hele mit hjerte og min slavesjæl at kunne imødekomme og indfri hans ønsker til mig. Ved at tjene ham er jeg lykkelig.

Min tøsebibel er et vigtigt redskab på min rejse som tøs. Den allervigtigste bog i en tøs’ liv.

Tøse bh’er

Blogindlæg No Responses »

jun 112009

Idag har jeg har brug for mine manglende syevner, heldigvis var der hjælp at hente hos en god veninde. Chefen har længe bedt mig om at lave huller i mine bh’er, således mine brystvorter stikker ud af dem. Det var med lidt rystende hånd, at jeg tog mig mod til at klippe den første bh i stykker – resultatet blev heller ikke som forventet, men øvelse gør mester – og heldigvis for det.

Nu har jeg tøse bh’er, jeg kan gå med, således at Chefen altid har adgang til hans tøs’ bryster, ligesom min kusse altid er tilgængelig for ham. Det er en dejlig følelse, og jeg føler mig meget mere tøsificeret med dem på. Almindelige kvinder har jo ikke hul, så deres brystvorter og piercinger stikker ud (hvis de har nogle) – det har en ægte slavetøs.

Det er også nemt at styre mig som tøs – man skal bare tage fat i mine brystvorter, så bliver jeg meget medgørelig. Nogle gange tænker jeg, at folk bare skulle vide, hvordan jeg ser ud indenunder mit almindelige tøj…

Jeg er selv meget tilfreds med resultatet, men det bedste var nu at se tilfredsheden i Chefens øjne.

Tøsificering – at forme en tøs og tænke som en tøs

Blogindlæg 1 Response »

jun 102009

Tøsificering – ordet du helt sikkert ikke ville kunne finde i en dansk retskrivningsordbog. Ordet har jeg selv fundet på, da jeg ligesom manglede et ord, der dækkede en lang række forhold og ting i mit liv. Jeg ønsker nemlig at blive tøsificeret af hele mit hjerte.

Tøsificering dækker kort og præcist forvandlingen fra en almindelse kvinde til en tøs. Fra at være en et almindeligt tænkende menneske til at tænke og handle som en tøs. Det dækker også over den måde, hvordan og hvorpå Chefen vælger at forme mig – det kan også være retningslinier for tøj eller tøsesmykker, såsom piercing, ring eller halsbånd.

Først valgte Chefen at tagge/smykke min kusse med hans informationer i – hvis nu hans tøs skulle blive væk. Jeg elsker min tag, og den dingler dejligt, når jeg går – så husker jeg altid mit ejerskab. Jeg går altid med halsbånd – 24/7 – som en rigtig tøs bør gøre. Føler mig nøgen uden halsbåndet. Chefen har ligeledes valgt at pierce mine brystvorter, så jeg kan få det helt rigtige tøselook. Mit brændemærke er også en del af min tøsificering. Jeg tænder i den grad på at være hans tøs, som han kan forme efter, hvad han finder passende og rigtigt.

For et godt stykke tid siden fik min garderobe en stor gennemgang, og mit tidligere liv blev lagt på hylden. Jeg fik smidt alt det tøj ud, som ikke hører til i en tøs’ garderobe. Heldigvis er Chefen meget opmærksom på, at jeg aldrig skal mangle noget, så jeg har været ude og købe nyt tøsetøj og genstande til min garderobe. Planen er at min tøsegarderobe skal vokse støt, således jeg altid kan behage ham til enhver lejlighed. Det føles dejligt hver dage at kunne behage Chefen med min påklædning. Igen dækker ordet tøsificering denne proces, da det er hans ønske – og den måde han ønsker, jeg skal gå klædt og fremtone.

Vores næste projekt bliver et kyskhedsbælte – en ting vi allerede har researchet og talt en del om. Men det kræver vist sit helt eget blogindlæg…

Kære læser – jeg håber, du blev lidt klogere på ordet “tøsificering”.

Tanker omkring min overgivelse

Blogindlæg 1 Response »

jun 092009

Jeg har vel higet efter det så længe jeg næsten kan huske – om end er det blevet mere ekstremt med årene. Længslen efter at blive en tøs på fuldtid og overgive sig fuldstændigt, én der ikke bare leger eller foregiver. For mig handler dominans slet ikke om ligeværdige parter, eller er noget man dyrker to gange om ugen. Dette er ikke mig, jeg væmmes ved ligeværdige parforhold – jeg har altid ønsket et fuldtids ejerskab med alt, hvad dette indebærer. Det har taget tid og vilje at acceptere, at jeg er født til at tjene og være tøs. Kun på den måde kan jeg blive lykkelig. Det er noget, jeg har drømt om faktisk så længe jeg kan huske, jeg har for det første aldrig forstået, og jeg kommer heller ikke til det, de kvinder der skal ud og frigøre sig fra mænd. Feminister er kvinder, der ikke kender deres rette plads i naturens rangorden. Jeg ved, at kvindens plads er ved mandens side, og det er ganske naturligt, at han varetager begges interesse – der er sikkert mange, der vil være vildt uenige med mig, men sådan er det i min verden.

Jeg er til for Chefens skyld, han kan bruge mig som han lyster, hvor og hvornår – det bestemmer han. Jeg er “redskab og en genstand”, der er til for at gøre hans verden perfekt, nem og dejlig. Når Chefen er glad – er jeg glad. Jeg tænder på at blive formet og brugt efter Chefens hoved.

Det er også derfor selve tøseficeringen tænder mig helt ekstremt – at blive formet som tøs efter Chefens hoved ned til mindste detalje. Det er dejligt, at Chefen vil tage den tid, det tager at forme mig, uddanne mig, opdrage mig og bruge mig. Det værdsætter jeg rigtig meget. Når jeg kan få lov at vise hengivenhed, så mangedobles mine følelser for Chefen. Jeg føler, at jeg kan for lov til at vise ham min dybtfølte kærlighed, der blot vokser, når han kræver og bruger mig.

Det kan være skræmmende at give sig hen på den her måde, men det er rigtigt for mig. Jeg er ikke bange mere, men glad og stolt. Stolt over det er lykkes mig at komme igennem med det, og ikke at blive afvist med min submissive natur. Der er tider, hvor jeg har forbandt de submissive tanker af helvedes til, fordi de er så styrende i mit liv – lysten og begæret hertil er for stort. Derfor er jeg lykkelig over, at Chefen ville have mig som hans tøs. Jeg vil til gengæld udvise ham hengivenhed, lydighed og underdanighed – for deri at kunne vise ham min store kærlighed til ham.

Det ville forkert at overgivelsen kommer fra den ene dag til den anden – det er en langvarig proces. For vores vedkommende har det taget tid – tid til at formuler ønsker og tanker, og for mit vedkommende har det også krævet mod til at fortælle Chefen om mine submissive tanker. Heldigvis er de blevet modtaget med kyshånd og forståelse.

I min dagligdag forbløffes jeg stadig over Chefens store overblik, og på hvilken måde han styrer mig igennem livet med en fast hånd. Det må kræve et stort overblik, tænker jeg stille, og alligevel er jeg inderligt taknemmelig for, at han har den lyst til at føre og styre hans tøs imod den retning, han har valgt for mig.

Brændemærket

Blogindlæg 2 Responses »

jun 092009

Længslen har været der længe, og min lyst til at lade Chefens mærke smykke min krop har ofte fyldt mine tanker. Brændemærkning står for mig som det ultimative – og vel ofte grænsesøgende i de fleste menneskers øjne. Det er for os dybere end at blive gift – det er helt og aldeles permanent – et valg vi har truffet for livet.

Nu bryder Chefens mærke min krop som et endegyldigt tegn på, at jeg er hans tøs. En følelse der gør mig helt varm og glad indeni. Endelige har jeg fundet min plads – pladsen som hans lydige tøs. Chefen har fundet mig værdig til at være hans ejendom og lydige tøs. Jeg har overdraget min krop, sjæl og hjerte til min Chef, og ofte – flere gange om dagen fyldes min bevidsthed med, at jeg nu er Chefens ejendom – en ejet tøs.
Jeg ved, at Chefen kræver absolut lydighed fra min side. Et ønske jeg hver dag bestræber mig på at efterkomme, da jeg som Chefens tøs søger den totale overgivelse og underkastelse. Igen er jeg ikke til leg, jeg lever sådan.
Tanker omkring brændemærkning har som før omtalt tit strejfet mine tanker, før jeg blev mærket. Tankerne har både været fortryllende, drømmende, frygtindgydende, beundrende og fyldt med tanker omkring det endnu ukendte for mig. Jeg har aldrig været i tvivl om, at brændmærkning ville være det eneste rigtige for en ægte slavetøs. En måde aldrig at kunne løbe fra sit ejerskab og et signal til omverden, at denne tøs er ejet.

Det ville være lyv at skrive, at jeg ikke være nervøs op til mærkningen, men jeg var afklaret med, at det var det jeg ønskede, og det var den gave, jeg ønskede at give til min Chef. Nervøsitet var mest af alt bundet i det ukendte og uprøvede – jeg kendte ikke smerten eller, hvad jeg burde forvente.

Den måde jeg mærkede Chefens tilstedeværelse under mærkningen kan selv idag give mig kuldegysninger (af de gode). At mærke Chefens faste hænder presse mig let ned, og alligevel så kærlige og omsorgsfulde, at de beroligede mig sammen med små kys i nakken. Smerten var intens og varm, men meget kortvarig. Jeg tænkte imens, at for hver gang det varme jern ramte min krop, jo tættere ville jeg komme min drøm om at være en ejet tøs.

At kunne fornemme og mærke Chefens stolthed over hans brændmærket tøs – er en vidunderlig følelse for mig.

Det er en gave, Chefen har givet mig, at jeg blev hans tøs. Der er ingen vej tilbage, og jeg har lyst til at vise omverden, at jeg er hans lydige slavetøs, og ikke mindst af alt fundet værdig til at være hans ejendom. Når jeg betragter mit brændemærke fyldes jeg med glæde, ro og stolthed. Det føles og er helt rigtigt.

En meget lykkelig brændemærket tut…

Stuepige uniformen

Blogindlæg 5 Responses »

jun 082009

Idag kom min stuepige uniform endelig med posten. Jeg har brugt enorm langt tid på at researche stuepige uniformer – faktisk flere måneder, og om end jeg ikke er helt tilfreds, så har jeg fået en god og meget pæn én. Det er vigtigt for mig, at både kvaliteten af stoffet og selve fremtoningen er den helt rigtige – jeg vil nemlig behage Chefens øjne.

En stuepige uniform er en vigtig del af en tøs’ garderobe, og det er for mig ikke bare et stykke udklædning – men en arbejdsuniform, når jeg skal servicere og betjene min Chef. En tøs bør have tøj til enhver lejlighed – så hun på bedste vis kan yde optimal service og betjening af sin ejer.

Jeg har uniformen på nu, hvor jeg skriver dette indlæg – den er glat og med fine blonder og indenunder kan jeg mærke mine nylonstrømper og hofteholder, der ligeledes er en del af min faste tøseuniform. Udenpå er et af mine sorte korsetter fra Vollers, hvor jeg dog bare elsker at have korset på, og heldigvis hører dette også til min uniform. Chefen har nemlig opsat et tøse uniformsreglement for mig. Dette reglement gør det nemt for mig, dels at tage tøj på, men også at behage hans øjne.

Nu glæder jeg mig bare til at min Chef kommer hjem om en uges tid, så jeg kan servicere ham i min nye uniform. Indtil da vil jeg flittigt have den på, så min fremtoning er optimal og naturlig – og jeg føler mig dejlig tøseagtigt med den på.

Balletstøvle træning

Blogindlæg 3 Responses »

jun 082009

Træning i tøsefærdigheder er hverdag for mig. Efter beslutningen om at give mig helt og holdent til ham, så er mit fokus rettet mod at gøre mit bedste for at behage og tilbede ham. Jeg er hans – hans dukke, han kan forme og bruge.

I dag har jeg øvet mig i at gå i mine læder balletstøvler. Målet er at kunne gå en hel aften i dem, således han kan tage mig ud i det til en fest eller lignende. Der er endnu langt til målet, men øvelse gør mester – men jeg er klart bedre end i starten. Jeg nyder, hvordan læderet siddet tæt omkring mine ben, og hvordan mine fødder nærmest er lodrette i deres stilling. Jeg balancerer på tåspidserne – for hans skyld, jeg vil være den perfekte trænede tøs. Smerten i tåspidserne er intens, når jeg står lodret op – jeg lider for ham. Jeg ønsker at kunne gå for hans skyld.

At meditere over hvordan jeg kommer dybere ind i mit tøsesind hører også til mit daglige program. På gulvet lå jeg i mit sorte korset, hofteholder med strømper, de sorte balletstøvler – brysterne med piercingerne blottet – og tænkte på at trange dybere ind i mit tøsesind. Jeg nød at ligge der, jeg nyder når jeg kan mærke, hvordan han overtager min krop, mit sind og tanker. Jeg ønsker at kunne imødekomme og indfri alle hans ordre, regler, ønsker og fantasier.

At være hans er et ønske, der er inderligt fra min side.

Newer Entries