jun 112009
 

Tut i kæder

Når jeg tænker tilbage på mine tidligere forhold, er de meget forskellige fra mit nuværende.

Alle forelskelser starter som regel med betagelse af den anden. Jeg har altid ubevidst og bevidst sat mine tidligere kærester på små tests gennem forholdets udvikling. Tankerne omkring underkastelse og ejerskab har altid været i mit hoved, så længe jeg kan huske tilbage. Min submissive del af mig fylder en del, hvilket også kommer til udtryk, hvis man lærer mig nærmere at kende.

En dominant skal i mine øjne slet ikke vakle i hans ønsker og krav – det er nok min største aftænder, og som m’er mister jeg lysten til at underkaste mig, hvis han viser svagheder eller vakler i hans ønsker. Ofte har det været på den konto, at mine tidligere kærester er blevet degraderet til ikke værdig til at få ejerskabet af mig. Det har i fortiden givet anledninger til enormt mange skænderier og ikke mindst usikkerhed for dem, når jeg er blevet lånt ud til en rigtig dominant. Når jeg er i hænderne på en rigtig dominant, der kræver og tager – bliver jeg som smør, og jeg kan formes, spises og opdrages efter hans hoved. Der er meget få menneske på min vej, der har oplevet mig i den tilstand. Men når man en gang har oplevet ægte dominans, vil man ikke nøjes med mindre. Så hellere undvære!

I stedet for har jeg taget til takke med forhold, hvor jeg har kunnet danse rundt med mine ekskærester. De har altid ønsket et ligeværdigt forhold, hvor man er lige i hverdagen, men ikke når der “leges”. Tut leger fandme ikke, jeg lever og er submissiv! Resultat blev bare, at jeg kunne sno dem om min lillefinger – det er der sgu ikke meget dominans i på den lange sigt. Det negative er, at jeg endte op utrolig frusteret og i den grad manglende dominant styring.

Efter et længere varende seriøst forhold brugte jeg en del tid på at tænke over min fremtid, og om den skulle indholde dominans. Inderst inde higede jeg jo stadig efter den følelse af stærk tilknytning og kærlighed, der kan være mellem en dominant og hans ejendom. En overgang bildte jeg mig selv ind, at det var en fantasi, og denne aldrig kunne blive til virkelighed. Sagde “tut – hold op med at drømme om bortførsler til fremmed mænd og total underkastelse, det eksisterer ikke i den virkelige verden“. Prøvede gang på gang at acceptere, at det aldrig kunne blive virkelighed. At tiden var løbet fra rigtig slaveri og total underkastelse. Undskyldningerne og forklaringerne for mig selv var mange…

Jeg er blevet så skuffet så mange gange i mit liv omkring dominans, så jeg havde enormt svært ved at sætte ord på mine inderste tanker og følelser omkring dominans og underkastelse, da jeg mødte Chefen. Igen havde jeg en frygt for at blive skuffet og ked af det. Langsomt har jeg åbnet mig op for ham, og fortalt ham om mine tanker og følelser. Alle de små tests har han bestået med glans – han er en af de få hele dominante mennesker, jeg kender til. Derfor var det meget naturligt at overgive mig selv til ham. Han har med kyshånd taget i mod denne gave. Chefen kender værdien af denne gave, og vogter den som en af hans mest værdifulde ejendomme. Det gør mig glad, og at han anerkender værdien af sin ejendom, og ikke mindst hans ansvar for mig.

Chefen stiller krav og ønsker til mig – han guider mig igennem, hvis der er ting, jeg finder svært – men han giver sig ikke og han kræver. Mine følelser for Chefen vokser og vokser bare, jeg må knibe mig selv i armen nogle gange. Chefen sagde engang til mig i starten af vores forhold “Man skal passe på, hvad man ønsker sig – måske bliver det til virkelighed”. Ja, Chefen har i den grad gjort mit ønske til virkelighed, og jeg er meget taknemmelig. Vi er på en helt fantastisk og unik rejse sammen, hvor to viljer smelter sammen til en fælles. Jeg føler mig så meget stærker nu end før, og ikke mindst føler jeg mig fri. Jeg er mig selv – jeg er født til tjene, servicere og behage Chefen.

Jeg ved, at jeg nu har prøvet at elske rigtigt for første gang i mit liv. Jeg er mig selv, og jeg får lov til at udleve min submissive side hver dag – til gengæld har han en loyal, hengiven og lydig tøs. Kærligheden mellem en dominant og en underkastet er helt speciel, og jeg vil ikke bytte for noget i verden. Jeg er lykkelig ved Chefens side, og savner slet ikke ligeværdige forhold.

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)