Velkommen indenfor i tuts tøseliv

Jeg elsker sko!

Allerede første gang jeg flyttede som ung, havde jeg flere store flyttekasser med sko og støvler. Jeg har sko i mange afskygninger, men de fleste er meget feminine. Alt fra balletstøvler (pissesvære at gå i) til de mest simple klipklapper. Jeg har kun et par gummisko i samlingen – mine træningssko, så jeg kan holde tøsekroppen i form…når jeg nu får taget mig sammen til det

Jeg har forkærlighed for laksko – allerede som barn stod jeg helt forelsket foran de skinnende, men noget upraktiske sko. Min tøsehjerne kunne ikke forstå, hvorfor de var så upraktiske. Jeg har altid har et pyntegen Så lykken var stor, da jeg fik et par sorte flade laksko med en sløjfe foran – det var mit første par laksko. Siden er min laksko samling vokset stille og roligt.

Jeg kan særligt godt lide stillethæle – det ser flot ud og man går bedre og mere rank. Sådan kan Chefen også godt lide det. Chefen har også foræret mig et par ballet støvler. Balletstøvler er et par støvler, hvor du går på tæer. For dem der ikke har prøvet det, så kræver det god balance og at man kan holde smerten ud. Men det ser flot ud, og hvem har ikke lyst til at lide for sin ejer?

Jeg drømmer om sko, der bliver låst fast på anklen, så Chefen bestemmer, hvornår og hvor de skal af. At han bestemmer, hvor høje de skal være, og hvornår jeg skal have dem på.

Tror jeg længes efter mere perversitet og kontrol for tiden…

Jeg er lige kommet ind fra kulden. Jeg har skovlet sne. Nu er det ret kedeligt og rent faktisk hårdt at skovle den endeløse sne væk fra indkørsel og gangarealer – ville hellere sidde indenfor foran pejsen med café latte i hånden og god musik i baggrunden.

Men ak nej, sneen var så høj, at vi ikke kunne komme ud med bilen i formiddags. Måske det ikke var så smart med en lille sportsbil og sommerdæk?

Tut måtte i gang med at skovle sneen væk – ih hvor surt. Men så tænkte jeg på, at jeg var en tøs, der var i arbejdslejr. At jeg skulle være taknemmelig for, at jeg i det mindste havde støvler og tøj på kroppen, når jeg skulle udføre mit arbejde med at skovle sneen væk. At min Chef kan bruge mig til, hvad han ønsker – at jeg er hans viljeløse ejendom, dog blot afventer hans ønsker og ordrer.

Med de tanker i hovedet gik jeg og skovlede sneen væk – til gengæld blev jeg kneppet som belønning, da jeg kom ind i varmen igen.

Det er dejligt at være tøs – også selvom jeg skal skovle sne.

Til min elskede Chef

Det smukkeste i min verden er at vise dig min tilbedelse og underkastelse, ud fra den betragtning at jeg viser dig min kærlighed.

At sidde foran dine fødder gør mig stolt og lykkelig. Her kan jeg mærke min plads og underdanighed, og hvor jeg virkelig hører til. En indre ro breder sig langsomt i min krop – jeg føler mig tættere på dig, når jeg får lov til at vise dig min hengivenhed og tilbedelse. Min lyst er drevet af at tilbede dig, jeg har lyst til at vise dig min kærlighed og hengivenhed. Vise dig hvor meget jeg elsker dig og ikke mindst, hvor meget du betyder for mig.

Min underkastelse er drevet af lyst – lysten til at du har magten, styringen og viljen over mig. Du kan gøre, hvad du ønsker, beslutningen er din – du overlader intet til mig – undtagen det, jeg allermest af alt ønsker – at underkaste mig og være din. Jeg giver mig hen uden forbehold, dette er ingen leg for mig, men et oprigtigt og velovervejet ønske.

Jeg ønsker ikke at være den styrende, det ville jeg være, hvis jeg havde forbehold. Det er min gave til dig – form mig efter dine ønsker og din vilje. Jeg ved, at kun sådan vil vi begge kunne blive lykkelige.

Det tænder mig at lade dig forme mig som tøs og leve efter dine regler og retningslinjer. Adlyde dine ordrer og ønsker i fuld tillid til, at du passer på mig som din dyrebareste ejendom. At lide for dig og smerte hjælper mig på vej til at blive bedre og mere fokuseret på min plads som din tøs. Jeg elsker at lide for dig, betjene dig, adlyde dig fordi det er min pligt og plads som din tøs.

At være din tøs er en meget dybtfølt følelse for mig, og jeg bestræber mig på at blive en bedre tøs for hver dag. Det er hengivelse for mig, når den er smukkest og kærligheden i sin reneste form. Ved at vise dig min underkastelse, hengivenhed og lydighed, viser jeg dig, hvor meget jeg elsker dig

Jeg er lykkelig for min plads hos dig.

Jeg går meget og tænker på min før omtalte tøseopvaringskasse. Blive lagt bundet ned i kassen med en stor gag i munden. Min Ipod hvor Chefens stemme indoktriner mig til absolut lydighed. Måske har Chefen endda sat strøm til mig for at skærpe min koncentration og mit tøsesind.

Jeg fantasere om prøvelser, smerte, udfordringer og om at trænge dybere ned i mit tøseliv. Min krop higer efter at blive behandlet som en tøs – en tøs med mærker og ikke mindst blive behandlet for hans fornøjelses skyld.

Tøseopbevaringskassen er smart – den er beregnet til genstande, der kan pakkes ud og leges med for igen at lægge det bort. Helt perfekt for at forme en lydig tøs som mig.

Det var lørdag formiddag – snart ville jeg få besøg af nogle andre tøser til en hyggelig stund. Jeg har været uheldig og glemt min pinkode til mine mobiltelefon – tastet den forkert 3 gange og vupti stod tøsen uden mobiltelefon. Den hårde måde at lære ikke at være ligeglad med at sætte telefonen til opladning, når den mangler strøm. Ikke så fandens smart tut!

Mobilselskabet kan ikke hjælpe før mandag, da jeg er erhvervskunde (underligt man skal have ringere service), men måske deres butik i Fields kan hjælpe mig, får jeg at vide efter et par opkald. Så efter den hyggelige tøse komsammen og anmodning og tilladelse fra Chefen drager jeg i Fields sent lørdag eftermiddag for at løse mit problem.

I løbet af et minut er mine mobile problemer løst, og jeg er atter tilgængelig. Af ren begejstring skriver jeg selvfølgelig til Chefen. Når jeg nu har bevæget mig i Fields, kan jeg jo ligeså godt se, om der var noget, jeg ikke kan undvære – så jeg går i Matas. Mine hænder er dybt begravet i en stor glasbeholder med nedsat kosmetik fra Esteé Lauder, Dior og Clarins – man er vel en tøs, der ikke går i vejen for et godt tilbud… men bedst som jeg står der, bipper min telefon – sms fra Chefen.

Beskeden er klar og ikke til at misforstå: Kom hjem og sut min pik

– straks stopper jeg min søgning i slaraffenlandet. En speciel følelse breder sig i min krop. Min Chef har brug for sin tøs. Jeg bliver tændt af hans så direkte ordre – jeg længes ofte efter hans brug af mig. Med faste skridt bevæger jeg mig ud af Fields – samtidig med jeg tænker på, hvad Chefen ønsker af mig. Måske vil han mere end blot et blowjob – mine tanker kredser især omkring de nåle han satte i mig et par dage i forvejen.

Jeg tænder på smerten og overgivelsen – at stå til rådighed for ham. Jeg kan lide at blive udfordret som tøs, og ikke mindst på min lydighed. Jeg vil have, at Chefen er sikker på, at han kan regne med sin tøs.

Jeg behøver vel ikke at nævne, at det var frækt og lækkert, da jeg kom hjem til Chefen…

Afledt af en afstemning jeg så på kinkster; om den dominerende kender indholdet af den submissives klædeskab, synes jeg lige, at jeg ville dele mine tanker med jer.

Chefen har godkendt stort set alt, hvad jeg har i min garderobe. Det er alt lige fra strømper til kjoler, jakker, korsetter og sko. Det er faktisk ret praktisk, fordi jeg kan ikke tage noget tøj på, som han ikke synes om. Når jeg køber nyt tøj, viser jeg ham det gerne inden, så jeg kan få hans accept. Jeg er faktisk ved at være så rutineret i Chefens smag, at jeg kan shoppe på egen hånd.

Stilen er klassisk og feminin. Altid kjole eller nederdel, fine strømper og hofteholder, oftest korset og lækre sko eller støvler. Som tøs er én af de vigtigste opgaver at behage sin ejer – at være en fryd for hans øje. Stå til hans rådighed og vær opmærksom på de små detaljer, der kan glæde ham. At klæde sig som en stilfuld tøs, der kan vække hans begejstring samt hans stolthed, anser jeg som meget vigtigt.

Trusser går jeg stort set aldrig med – Chefen kan lide fri adgang til hans ejendom.

Et godt tøseråd er at huske at tage trusser på, hvis man skal på shoppingtur – bare en bitter erfaring

Hvis du fejlagtigt tror, at en tøs’ garderobe udelukkende består af sorte og røde genstand, så tager du fejl. Alene mine korsetter har jeg i mange forskellige farver – altid rart at have noget til enhver lejlighed. Min garderobe skal jo bruges til alt – lige fra dekadente bdsm fester til de mere alvorlige ting i livet.  At være tøs er ikke et weekendjob, men alvor 24/7 og derfor kræver garderoben mere end erotiske kjoler og tårnhøje sko.

Nu er det ved at være sengetid, og jeg vil allerhelst sove nøgen – kun iført med halsbånd…det er rigtig tøsenattøj for en tøs.

Tror det er første gang, at jeg nævner noget kulturelt på min blog, men der er en forestilling, der vækker min interesse. Det spændende er, at du både kan medvirke og være tilskuer i selve stykket. Skellet mellem fiktion og virkelighed forsøges at blive udvisket  i denne forestilling.

Fra den 27. januar kan du opleve forestilling Salò i København, og den kører nonstop 24 timer i døgnet. Inddelt i 4 perioder og dertil temaer; Circle of Mania: 27. jan.-31. jan. II Circle of Shit: 8. feb.-14. feb. III Circle of Tears: 22. feb.-28. feb. IV Circle of Blood: 8.mar.-14.mar.

Stykket er baseret på filmen Salò – instruktøren Pasolinis rå og uforsonlige filmklassiker om magtens perversitet, der er blevet bandlyst, censureret og lagt for had verden over i mere end 30 år.

Kort resumé af filmen; Det er i slutfasen af 2. verdenskrig under Mussolinis regime, og handling foregår i byen Salò. I en herskebsvilla/palads har de fire højtstående herrer forskanset sig med otte smukke piger og 8 drenge, der til lejligheden, med hjælp fra en håndfuld kollaboratører, er blevet bortført fra omegnen. Disse 16 unge – og selv aristokraternes egne døtre – skal nu stå til rådighed som redskaber for alskens feticher og sexlege, som anspores af tre aldrende prostituerede, der på skift i en art forsamlingssal diverterer med bramfri og eksplicitte, erotiske fortællinger. Ulydighed medfører straf, måske øjeblikkelig død, og således begynder et orgie i dekadence og vulgariteter, hvis lige endnu ikke er set i filmhistorien.

Filmen er bestemt ikke for sarte sjæle…jeg er meget spændt på denne her teaterforestilling.

Forestilling foregår i en 700 kvm herskabsvilla på Krausevej 3, 2100 København Ø, der selvfølgelig har derindtilrettede rum – blandt andet et torturrum i kælderen.

Forestillingen foregår på engelsk.

Link til forestillingens hjemmeside www.villa-salo.dk/front.shtml

De sidste stykke tid har jeg tænkt meget på mærkning – altså mærkning som slavetøs. Jeg vil nok sige, at jeg tænder på det – både før og efter. Men på en syret måde, og kun fordi det er Chefen. Tankerne omkring mærkning er gamle, men ingen har været værdige nok til at eje lille tut før ham. Ingen har fået den overgivelse eller kærlighed før ham.

Igår fandt Chefen min første tag (som et hunde/kattetegn) på gulvet, den var smuttet ud af en kurv. Et fint lille sølvfarvet hjerte med en lyserød sten i – på bagsiden står hans oplysninger. Den har siddet i min klitorisforhudspiercing, som et fint lille brugbart smykke. Det var en ren nydelse at have det på – sødt svinger det fra side til side, når man går. Tut husker altid sin plads, når hun bar smykket.

Desværre viste den første tag at indholde nikkel, så jeg fik store sår – øv. Heldigvis fik jeg en fin ny tag af Chefen, der var rund med et lille rundt sølvhjerte hjerte (se billede). Men suk alting holder åbenbart ikke evigt for efter et års tid gik den også i stykker. Så i øjeblikket er jeg tagløs

Den seneste tid har mine tanker kredset omkring en tatovering eller en ny tag. Jeg tror nogle gange, det er et behov for at vise ham, at det er her jeg hører til. Jeg er Chefens tøs, og jeg kan udsmykkes efter hans ønske. Flere gange om dagen betragter jeg mit brændemærke – jeg er stolt, og indeni ved jeg, at han er ligeså stolt. Ejerskabet sidder som sådan ikke i mærket, det er symbolsk – min hengivenhed og overgivelse har han fra mit hjerte.

Tanker omkring brændemærkning har tit strejfet mine tanker, før jeg blev mærket. Tankerne har både været fortryllende, drømmende, frygtindgydende, beundrende og fyldt med tanker omkring det endnu ukendte for mig. Jeg har aldrig været i tvivl om, at brændmærkning ville være det eneste rigtige for en ægte slavetøs. En måde aldrig at kunne løbe fra sit ejerskab og et signal til omverden, at denne tøs er ejet.

Et permanent og blivende ejerskabsmærke – og en måde for en tøs at vise sin kærlighed på.

Tut ønsker dig et godt nytår…

Jeg har forbandet svært ved at finde fokus for tiden. Indeni vil jeg gerne være den perfekte tøs, der varter Chefen op. Sørger for at lave hans yndlingsretter og serverer små lækre ting til ham i løbet af en dag. Alt sammen imens jeg selvfølgelig er en fræk lækker tøs, der aldrig er sur, morgengrim eller ugidelig. Altid parat til at servicere og stå til rådighed for Chefen.

Måske hænger det hele sammen med, at jeg virkelig hader vinter. Gennem hele vinteren fryser jeg, jeg har det faktisk bedst under dynen – der fryser jeg som regel aldrig. Det harmonerer bare ikke særlig godt med hofteholder, korset og adgangskorte kjoler, som jeg helst vil se ud, fordi jeg ved, det behager Chefen, og det står i mine regler.

Jeg føler mig bare slet ikke så smuk om vinteren. Mit lyse hår bliver lidt mørkere, og den lettere solbrune rødlige kulør forsvinder til gengæld bliver jeg så helt bleg. Det er svært at opretholde tøselooket, når humøret er i bund, og fokus er en by i Rusland.

Igen bevirker det til at jeg føler, at jeg fejler som tøs. Ikke engang små ting, som Chefen ønsker, kan jeg imødekomme. Det hele er lidt som en ond cirkel.

Tror bare mest af alt, jeg burde smides ned i en tøseopbevaringskasse, og først tages frem til senere brug.